Kontakt os






 

Mere sendetid til 'Deadline' på DR2
Torsdag 30. december 2004
Af Thomas Nielsen
 
DR2s tidlige nyhedsudsendelse, 'Deadline 17:00' udvides fra 10 minutter til en halv time. Der sættes fokus på udlandsstof, erhvervsnyheder, privatøkonomi samt videnskab og kultur.
DR har besluttet, at seerne fremover skal have en halv times nyhedsgennemgang allerede klokken 17.00.

Det sker på DR2 i udsendelsen 'Deadline 17:00', der hidtil har varet 10 minutter. Og da aftenens 'Deadline'-programmer fortsat kommer klokken 22.30, vil der altså fremover være en times 'Deadline' om dagen mod 40 minutter i dag.

Eva Jørgensen og Morten Jakobsen bliver værter på 'Deadline 17:00', og hovedvægten vil fortsat ligge på nyheder. Men i forhold til tidligere bliver der også skruet op for udlandshistorierne, ligesom der kommer flere erhvervshistorier med vægt på privatøkonomien, flere landsnyheder fra DRs regioner og flere nyheder fra videnskabens og kulturens verden.

'Deadline 17:00' går i luften i den udvidede version fra mandag den 3. januar.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002