Kontakt os






 

Muslimer kritiserer 'Det slører stadig'
Onsdag 16. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR2's nye satireserie 'Det slører stadig' falder ikke i lige god jord hos alle seere. Flere muslimer angriber programmet i skarpe vendinger på Facebook. En af skuespillerne i programmet mener, at kritikerne har misforstået satireprogrammet.

DR2-sketchprogrammet 'Det slører stadig' skaber voldsom debat på programmets Facebook-side. Der er positive indlæg, men der er også meget vrede kommentarer - fra især unge muslimer.

'Det slører stadig' gør grin med både danske og muslimske karakterer og fordomme blandt nydanskere og danskere. Derfor overrasker det ikke Sara Al Naser, der er en af skuespillerne i 'Det slører stadig', at nogle føler sig trådt over tæerne. Hun beklager dog, at nogle muslimske seere mener, at islam bliver latterliggjort.

"Vi havde regnet med negativ respons fra nogen. Vi gør ikke grin med islam og etnicitet, men vi tager pis på danskernes fordomme om blandt andet tørklædepiger. Det er vores mål," siger Sara Al Naser i dag til MetroExpress.

Hun føler, at nogen har misforstået budskabet. Og fortsætter: "Jeg har respekt for alle religioner, og jeg vil ikke gøre grin med religion."



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002