Kontakt os






 

Stadig ingen sending fra DMA
Fredag 9. januar 2009
Af Karsten Jensen
 
I 2009 bliver der heller ingen tv-sending fra pladebranchens fest for sig selv. Danish Music Awards (DMA) har fået konkurrence af stationernes egne prisuddelinger som MTV’s EMA, P3 Guld og TV 2 Zulu Awards. Musikbranchen undrer sig.
Sidste år kunne IFPI, der er pladeselskabernes brancheorganisation ikke få held til at få de danske tv-stationer til at transmittere fra eventen, hvor branchen hylder sig selv. Her valgte man så nødløsningen at transmittere begivenheden på internettet via MySpace, med katastrofale seertal til følge.

Jesper Bay, fra IFPI, forklarer i Politiken:

”Vi har ikke kunnet finde en tv-partner, så lige nu er der ikke nogen konkrete planer om at transmittere prisuddelingen. DR har sin P3 Guld, der fokuserer på radiokanalens lyttere, og TV 2 har Zulu Awards, der også vender sig mod en særlig målgruppe. DMA er det eneste af prisuddelingerne, der når bredt rundt om den professionelle musik. Men det er svært at konkurrere mod stationernes egne shows,” forklarer han.

”Desværre ser vi bare ikke rigtig nogen tv-station, der bruger ressourcer på professionel musik i dag. Ud over stationernes egne prisuddelinger går de fleste af pengene til kortsigtede talentshows som ’X Factor’. Vi har i flere måneder forsøgt at finde en god løsning, men nu er det ved at være oppe over. Med mindre der sker noget uventet, bliver det uden tv,” forklarer Jesper Bay, der siger, at branchen vil afvikle DMA med eller uden tv.

Chefredaktør i DR Musik, Ole Mølgaard, forklarer i avisen, om DR’s dispositioner:

”Vi har valgt at bruge vores kræfter på P3 Guld, der vender sig mod en nyere og mere ukendt del af den danske musik. Det er der, vores public service-forpligtelser ligger, og hvor vi vil kunne gøre en forskel.”



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002