Kontakt os






 

56 millioner tilskudskroner til
ikke-kommerciel radio og tv

Fredag 23. december 2011
Af Ulrik Brinck
 
Radio- og tv-nævnet har nu fordelt puljen til ikke-kommerciel lokal-radio og tv for 2012.
Den samlede tilskudspulje på 56,3 mio. kr. er fordelt med 30 procent til lokalradio og 70 procent til ikke-kommercielt tv i MUX 1. I alt er der 16,9 mio. kr. til fordeling til 159 lokalradio-stationer og 39,4 mio. kr. til 235 tv-stationer.

Styrelsen for Bibliotek og Medier understreger dog, at de afgivne tilsagn om tilskud er givet med forbehold for vedtagelsen af finansloven for 2012.

Styrelsen forventer desuden, at tilskuddet pr. station alt andet lige vil falde i 2013. Det skyldes dels et øget antal tilskudsberettigede stationer som følge af et kommende udbud af ledig sendetid - og dels, at der i puljen for 2012 indgår ekstraordinært store tilbageførsler af midler fra tidligere tilskudsår.

En liste over tildelte tilskud til eksisterende tv-stationer i MUX 1 kan ses her:
http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/radio_og_tv/lokal_radio_tv/Tilskud/Tilskud_2012/TV_tilskud_2012_til_hjemmesiden_gamle.pdf

Og en tilsvarende liste vedr. NYE tv-stationer i MUX 1 her:
http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/radio_og_tv/lokal_radio_tv/Tilskud/Tilskud_2012/TV_tilskud_2012_til_hjemmesiden_nye.pdf

Ud for enkelte af de eksisterende tv-stationer er der i listen sat en * i stedet for et beløb, fordi beløbet endnu er ukendt, idet der udestår en afklaring omkring sendeforhold eller programvirksomhed.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002