Kontakt os






 

Udlandet efterspørger royalt stof
Onsdag 17. oktober 2007
Af Karsten Jensen
 
Medlemmerne af den kongelige familie er ikke kun populært stof på danske tv-skærme og i de danske ugeblade.
Også fra udlandet er der bud efter de danske prinser og prinsesser, og senest har DR mærket fornyet interesse for programmerne med de kongelige, efter at Prins Joachim i begyndelsen af måneden blev forlovet med franske Marie Cavallier.

På sidste uges store MIPCOM-salgsmesse i Cannes sagde både Frankrig og Italien ja til at købe ’Danmarks Ekspeditionen’, og dermed har franskmændene og italienerne nu udsigt til at se Kronprins Frederik og tv-læge m.m. Peter Qvortrup Geisling køre i en stribe polarforskeres hundeslædespor

Udsendelsesesrækken skal nu for første gang skal vises i udlandet.

”I dette tilfælde er det lige så meget den historiske interesse, som det er interessen for kongeligt stof, der har fået de to lande til at købe. Derudover er ’Danmarks Ekspeditionen’ lige nu til gennemsyn hos næsten 30 tv-stationer,” forklarer chefen for DR Internationalt Salg, Helene Aurø.

Hun fortæller, at det var helt tydeligt, at Frankrig fik større interesse for det danske kongehus, i samme øjeblik som Prins Joachim afslørede, at han gik i giftetanker.

Frankrig meldte sig straks interesseret i at få Marcus Mandals (foto) dokumentar om kongeskibet Dannebrog til gennemsyn, ligesom Belgien netop har købt udsendelsen, hvor Dronning Margrethe, Kronprins Frederik og ’Dannebrog’s besætning fortæller om hverdagen ombord på skibet, der fylder 75 år i år.

Endelig fortsætter Anna von Lowzow og Marcus Mandals store historiske serie ’En kongelig familie’ også med at sælge i udlandet, selv om den efterhånden har været vist i over 100 lande.

Serien i seks afsnit, hvor 29 konger, dronninger, prinser og prinsesser fortæller om ”hele Europas svigerfar”, Christian den 9., har DR netop blevet solgt til Serbien og til History Channel, der har base i England.

”En god forklaring på, at der er stærk efterspørgsel efter kongestof og historisk stof er også, at der kommer stadig flere digitale kanaler. De har alle brug for programmer af høj kvalitet, da konkurrencen om seerne er øget,” siger Helene Aurø.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002