Kontakt os






 

Mere dramadokumentar - mindre undersøgende dokumentar
Fredag 20. juni 2008
Af Karsten Jensen
 
De traditionelle dokumentarprogrammer er på vej ud til fordel for genren dramadokumentar, der benytter sig af andre visuelle metoder.
Senest har 'Forførerens Fald' på tv været stærkt kritiseret for at blande fiktion og drama ligesom programmet har været kritiseret for at være lidt 'overdramatiserende'. Men genren vinder indpas på de danske tv-stationer. Udlandet har en længere tradition for at vise denne slags.

Lasse Bjerre, TV 2-redaktør, siger til Dagbladenes Bureau:

”Dokumentarprogrammer bygger på journalistik, og den skal være i orden. Men dokumentarprogrammer på TV 2 skal også være velfortalte og veloplagte, så seerne gider at se dem.”

”Der findes meget dramadokumentar i udlandet, men ikke så meget i Danmark. Dette her projekt er et udviklingsforløb, og jeg synes, at dramatiseringerne fungerer godt i historien omkring Peter Linck og ’Dagen’, og at der er grund til at arbejde videre med de her tanker,” fortsætter Lasse Bjerre.


Ib Bondebjerg, der er medieforsker ved Københavns Universitet fastslår, at overdramatiserede episoder er uheldig, men siger til Dagbladenes Bureau via Fyens Stiftstidende, at genren i sig selv ikke er noget problem:

”Jeg synes ikke, at det er noget problem, at man går ind og laver et baggrundsportræt af ham (Peter Linck, red.) i rekonstruerede scener og iscenesatte interviewsekvenser. Det er en fortolkning af personen som giver instruktørerne en frihedsgrad til at illustrere, hvordan personen kan opfattes,” siger Ib Bondebjerg.

Ib Bondebjerg mener dog tv-stationerne undervurderer sine seere når dokumentarprogrammerne i højere grad bygger på underholdning og dramatik frem for mere kritiske og hårdtslående dokumentarfilm.

”I det større billede ved vi, at DR og TV 2 er begyndt at prioritere måden at lave dokumentar på efter seertal og relativt populistiske kriterier. Men når nu endelig TV 2 gør noget andet end at sende fladpandede dokumentarudsendelser om hverdagsliv, kan man godt diskutere, om det er den rigtige måde at skildre erhvervslivet på. Det kan ikke erstatte den kritisk undersøgende dokumentar i forhold til erhvervslivet, som vi jo næsten ikke har mere,” siger medieforsker, Ib Bondebjerg.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002