Kontakt os






 

Morten Stig stopper på TV 2
Tirsdag 27. marts 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Striben af chefer og andre ledende medarbejdere, der forsvinder fra TV 2 siden Per Mikael Jensen blev adm. direktør for et år siden, fortsætter. Ikke helt uventet har sportschef for TV 2 Morten Stig Christensen nu også valgt at forlade stationen. Han har været med i næsten 19 år - helt fra starten i 1988 - og stopper nu pr. 1. april som sportschef, men vil i nogen tid derefter fortsætte som vært på TV 2 | Sporten.
Morten Stig Christensen kom til TV 2 i maj 1988 - forud for stationens start 1. oktober 1988 - og blev udnævnt til sportschef 1. december samme år.

"Efter 19 pragtfulde år på verdens bedste arbejdsplads omgivet af søde, energiske og passionerede mennesker fortæller min mavefornemmelse mig, at min tid som sportschef er rindet ud. Ny organisation og ny stil skal føre TV 2 fra tv-station til medievirksomhed - og det, tror jeg, bliver en succes. Der skal lyde et dybfølt tak til alle, der har været med til at bygge og bære gennem mine 19 år på TV 2 - ikke mindst til alle de gode mennesker på TV 2|SPORTEN. God vind!", siger Morten Stig Christensen.

Direktionen hos TV 2 anerkender i en pressemeddelelse Morten Stigs store indsats for sporten på TV 2: "Morten Stig Christensen har spillet TV 2|SPORTEN op i den fornemmeste liga herhjemme, og han har både som chef og som vært stået i spidsen for de store sportsoplevelser, der har været med til at gøre TV 2 til Danmarks mest sete tv-station. Han har ydet en formidabel indsats, og vi ønsker Morten alt det bedste fremover", siger programdirektør Palle Strøm.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002