Kontakt os






 

TV 2 forbereder sig på lavkonjunktur
Tirsdag 19. juni 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 venter tilbagegang for hovedkanalen i det kommende år. "Vi reber sejlene i bekymring for, at der kommer en lavkonjunktur," siger økonomidirektør Anders Kronborg. Besparelser kan komme på tale. Det er dermed første gang, at TV 2 indstiller sig på dårligere tider, men der er dog ingen planer om store fyringsrunder.
Ifølge økonomidirektør Anders Kronborg lurer en reel recession i horisonten, som vil få direkte negativ effekt på TV 2. Allerede nu er der tegn på tilbagegang for hovedkanalen TV 2.

"Alt tyder på, at konjunkturerne vil vende. Det har både Det Økonomiske Råd og Danske Bank forudset i deres seneste rapporter. De taler alle om nedsat vækst. Og vi kan allerede nu se, at der sker noget med vores hovedkanal, som er ekstrem konjunktur-følsom. Det er ikke alarmerende endnu. Og først til august ved vi noget om andet halvår af 2007, men vi kan konstatere, at væksten er lavere. Så vi reber sejlene i bekymring for, at der kommer en lavkonjunkter," siger Anders Kronborg til Berlingske Business.

I sidste uge var der forlydender om, at TV 2 var bagefter i budgettet, men Anders Kronborg slår fast, at TV 2 Danmark fortsat forventer en omsætning på 2.5 mia. kr. i år.

"Hovedkanalen er vokset med 6-7 pct. i første halvår af 2007. Og alle vores aktiviteter er samlet steget med 20 pct. Så vi har stadig pæn vækst i forhold til sidste år. Men det ser ud til, at vi har større vækst i første kvartal, end vi får i andet kvartal," siger TV 2’s økonomidirektør videre til Berlingske Business.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002