Kontakt os






 

Kristian Farcin Leth fra TV3 til Mastiff
Tirsdag 27. marts 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Produktionsselskabet Mastiff har ansat Kristian Farcin Leth som ny producent. Han kommer fra en stilling som redaktionschef på TV3. Derudover er Mastiffs egen Thomas Meyer blevet udnævnt til ny udviklingschef.

Kristian Farcin Leth

Kristian Farcin Leth er 36 år, og er ansat på Mastiff til bl.a. at producere den kommende TV 2-serie 'Beyond Boundaries'.

Han kommer fra en stilling som redaktionschef på TV3’s Divaer i Junglen, og har tidligere været producent hos Sand TV, hvor han bl.a. har stået for produktion af programmer som 'De unge mødre' og 'Singleliv'.

”Vi er rigtig glade for at kunne styrke vores producentgruppe og få en ressource som Kristian med på holdet. Kristian har lang erfaring med factual entertainment og reportage," siger adm. direktør for Mastiff, Mads Ulrich Holmstrup, og fortsætter: "Med Kristian på holdet styrker vi Mastiffs profil yderligere inden for reportage og factual entertainment. Det er en genre, som vi glæder os til at arbejde meget mere med."


Thomas Meyer

Thomas Meyer er 42 år. Han får ansvaret på Mastiff for at udvikle og sælge nye formater og så skal han arbejde med danske versioneringer af nogle af verdens stærkeste internationale formater fra Zodiaks formatkatalog. Thomas træder samtidig ind i den nordiske udviklingsgruppe, som i samarbejde med Zodiak’ skandinaviske udviklingsselskab 'Zodiak Dreams' udvikler formater med særlig fokus på det skandinaviske marked.

Thomas Meyer har været ansat i Mastiff siden november 2010, hvor han begyndte i en stilling som producent og redaktionschef. Thomas har således en række succesrige Mastiff-programmer bag sig, som eksempelvis 'Danish Music Awards', 'Dansk Melodi Grand Prix' og TV 2's 'Toppen af Poppen'.

”Udvikling af nye formater er et konstant fokusområde for os. Derfor er jeg glad for, at Thomas Meyer bliver vores nye udviklingschef. Thomas er ekstremt indholdserfaren, og har et sjældent skarpt øje for udvikling. Jeg glæder mig til, sammen med Thomas, at føre Mastiffs stolte udviklingstraditioner videre”, siger Mads Ulrick Holmstrup.



Foto: Kristian Farcin Leth (øverst) og Thomas Meyer (nederst)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002