Kontakt os






 

TV 2 har et uudnyttet annoncepotentiale
Torsdag 23. marts 2006
Af Knud Hyllested
 
Når det drejer sig om at skaffe brugere er sitet tv2.dk helt i top, men ikke når det drejer sig om at tjene penge på brugerne, hævder MediaCom
MediaCom efterlyser flere kreative formater, man kan tilbyde sine kunder, når der skal skabes afgørende opmærksomhed for en kampagne. MediaCom Interactive anslår, at TV 2 ikke tjener lige så mange penge som konkurrenterne med lignende portaler, og det skyldes, et begrænset udvalg af kreative formater på sitet. ’Når en kampagne kræver høj dominans i form af wallpaper-løsning ellerb dhtml-banner, bliver TV 2 typisk fravalgt på medieplanen’, siger Interactice Director Henrik Løwe.

Teamchef Martin Iversen, tv2.dk, fastslår imidlertid over for MediaCom, at man ’ikke ønsker at give nogle kunder mere opmærksomhed frem for andre med dominerende formater’ og heller ikke ønsker at udsætte brugerne for ’påtrængende bannere’. Martin Iversen afviser dog ikke, at der evt. vil kunne justeres på disse krav, såfremt der kan leveres en kreativ løsning, der både er ’godt håndværk og i tråd med indholdet på en given kanal’.

Henrik Løwe slår også til lyd for en skarpere profil på TV 2’s website og mener, at det på nuværende tidspunkt er svært at vurdere, om tv.dk ’blot benyttes som supplement til tv-platformen, eller om sitet skal betragtes som en selvstændig satsning’. Hvis TV 2 vil have del i den voksende netannoncering, må de sikre ’en mindre stram linje på formatpolitiken og en mere stram linje på indholdssiden’, konkluderer Henrik Løwe.

Hertil påpeger Martin Iversen, at i konkurrence med annoncer for TV 2’s egne produktioner, prioriteres kundernes annoncer i forvejen ’højest’, men trafikken på tv2.dk drives først og fremmest af nyheds- og sportssektionen, og det er her, at websitet ’har sine spidskompetencer i form af engagerede brugere’, siger TV 2’s teamchef til MediaCom News.






Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002