Kontakt os






 

Positive nordjyske erfaringer med medieintegration
Fredag 24. maj 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der blev skrevet mediehistorie i Frederikshavn i september 2001, da det første forsøg med medieintegration med radio, tv og avis i Danmark blev lanceret. En fælles redaktion leverer journalistisk indhold til både Nordjyske Stiftstidende, ANR Frederikshavn, tv-udsendelsen Lokalrapporten Frederikshavn, ugeavisen Lokalavisen i Frederikshavn samt bynet Frederikshavn. En undersøgelse viser, at lyttere/seere/læsere er godt tilfredse, og den store nordjyske multimediekoncern – der består af Aalborg Stiftstidende A/S, Nordjyllands Avisselskab A/S og Aalborg TVR K/S – vil i fremtiden satse på en sådant stærkere samspil mellem de nordjyske medier man ejer, bl.a. for at kunne klare sig i konkurrencen med udenlandske medievirksomheder.
Aalborg Stiftstidende A/S, Nordjyllands Avisselskab A/S og Aalborg TVR K/S holdt fælles årsmøde i går, og formanden for de tre selskaber, Knud Erik Borup, lagde meget vægt på, at der i den kommende tid, skal finde et stærkere samspil mellem de nordjyske medier sted - til fordel for kunderne, oplyser Nordjyske Stiftstidende i dag.

Borup omtalte i sin beretning forsøget i Frederikshavn som modellen for fremtidige mediehus. Han konstaterede, at det med baggrund i forsøget ikke er et spørgsmål om, hvorvidt mediekoncernen vil fortsætte udviklingen med medieintegration, men alene er et spørgsmål om, hvordan den mest hensigtsmæssigt videreføres.

Netop i øjeblikket er en evaluering af forsøget i Frederikshavn i gang. Heri indgår en omfattende interviewundersøgelse blandt læsere, lyttere og seere. Undersøgelsen har haft til formål at konstatere, om mediebrugerne har oplevet forbedringer i de enkelte medier efter, at redaktionerne er sammenlagt, og undersøgelsen, der er foretaget af Jysk Analyseinstitut, konkluderer, at mediebrugerne oplever en forbedret journalistisk kvalitet i alle medier sammenlignet med perioden før den fælles redaktion blev etableret, skriver Nordjyske videre.

Et andet mål er ønsket om - i en stadig stigende konkurrencesituation med blandt andet udenlandske medievirksomheder i Danmark og flere på vej ind - at sikre fortsat udgivelse af medier, der tager deres afsæt i Nordjylland, hvad enten der er tale om nyhedsformidling på avispapir, i radio, i tv eller andre medietyper afhængigt af brugernes ønsker. Knud Erik Borup nævnte, at der - på få år massivt - er kommet udenlandsk kapital ind på det danske mediemarked. Senest ved Orklas overtagelse af Det Berlingske Officin, men også ved konstateringen af, at radio- og tv-markedet helt er domineret af udenlandske aktører, og han tilføjede at denne udvikling vil accelereres voldsomt med regeringens nye medieudspil.

Knud Erik Borup nævnte også, at der er sket en integration af salgsarbejdet hos de tre selskaber - Aalborg Stiftstidende A/S, Nordjyllands Avisselskab A/S og Aalborg TVR K/S - idet alle mediakonsulenter allerede er samlet og dermed kan betjene annoncører og reklamekøbere med alle medier.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002