Kontakt os






 

Grønland: Ivalo Egede stopper som direktør - dansker konstitueret som ny direktør
Mandag 4. marts 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter eget ønske er direktør for KNR, Ivalo Egede, fratrådt med omgående virkning. Vicedirektør Jan Berg varetager jobbet som direktør på KNR indtil bestyrelsen har fundet Ivalo Egedes afløser.

"Efter fire år i KNR er det i 2012 lykkedes at vende økonomien, så vi ikke længere har røde tal på bundlinjen. Det er en vigtig milepæl for KNR, og i den forbindelse har jeg valgt at give stafetten videre og søge nye udfordringer. Det er mit inderlige håb, at der nu arbejdes med at finde de fremadrettede løsninger, der er de rigtige for KNR. KNR er en vigtig institution, der fortjener de bedst mulige arbejdsvilkår, og det er mit håb at institutionen fortsat vil have en hovedrolle som demokratisk og kulturbærende institution i udviklingen af det grønlandske samfund," siger Ivalo Egede iflg. KNR.gl.

KNR's bestyrelsesformand, Hans Peter Poulsen beklager Ivalo Egedes opsigelse. Han udtaler:

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hun stadig nyder bestyrelsens tillid, og at vi er kede af at miste hende. Ivalo Egede har stået i spidsen for en række effektiviseringer af arbejdsprocesserne i KNR, og ikke mindst har hun har beskrevet de rammevilkår, der er nødvendige for at public service stationen kan levere kvalitetsprodukter indenfor nyheder, oplysning, underholdning og kritisk journalistik."

Vicedirektør og programchef i KNR TV, Jan Berg, vil fra nu af fungere som direktør, indtil der er udpeget en ny direktør.

Jan Berg har iflg. KNR.gl arbejdet som programchef for KNR TV siden 1. august 2011. Han har tidligere prduceret tv-udsendelser for DR, TV 2 og forskellige produktionsselskaber - bl.a. ung­doms­programmer i DR Ung og store sports­begivenheder under OL. Han har produceret musik og underhold­ningsshows som P3 Guld og Danmarksindsamlingen, og har produceret 'Nyhederne' på TV 2.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002