Fra den 1. maj bliver det muligt for alle Canal Digital Danmarks kunder at se TV 2 News – Danmarks største nyhedskanal.
En stor andel af den danske befolkning har de senere år fået mulighed for at se TV 2 News, og fra den 1. maj kan også Canal Digitals parabol-tv kunder se stationen.
Aftalen mellem Canal Digital og TV 2 betyder, at TV 2 News bliver en del af Canal Digitals kanaludbud. I den resterende del af 2010 skal interesserede Canal Digital-kunder købe TV 2 News som tilvalg for 15 kr. pr. måned, men fra 1. januar 2011 bliver TV 2 News en del af Canal Digitals Family-pakke.
En ny analyse, netop gennemført Marketminds-analyse blandt 700 personer, viser at kendskabet til TV 2 News er høj. I analysen placeres TV 2 News som den tredjemest attraktive tv-kanal herhjemme - kun overgået af TV 2 og DR1.
”Hos TV 2 har vi en strategi om, at vores betalingskanaler skal kunne købes hos så mange som muligt af Danmarks tv-distributører, så man som forbruger ikke er tvunget til at benytte en bestemt distributør. I denne forbindelse har TV 2 News manglet hos Canal Digital, og det glæder os, at vi nu har fået en aftale. Denne aftale gør vores distribution af.”
Flere end trekvart million danskere bruger TV 2 News hver dag, og de ser i gennemsnit News i cirka 40 minutter hver dag.
|