Kontakt os






 


Fredag 4. august 2006
Robinson får premiere 4. september
Robinson Ekspeditionen er tilbage på TV3. Denne gang er det sportseliten, der skal kæmpe om Robinsontrofæet og præmien på én million kroner. Programmet varer i år kun 60 minutter. Læs mere

Fredag 4. august 2006
TV3-produktioner fortsætter
TV3 præsenterer igen de danske programmer ”De Fantastiske Fem”, ”Fra Skrot til Slot” og ”Sexskolen”. Om tirsdagen er det ”De Fantastiske Fem”, der klokken 21 toner frem på skærmen. I flere sæsoner har Rene, Morten, Tor, Bill og Jesper hjulpet både kendte og ukendte i ’den gode smags tjeneste’. Dette efterår slår ”De Fantastiske Fem” til i ’kærlighedens tjeneste’, hvor missionen er at give en række danskere et uforglemmeligt bryllup. Læs mere

Fredag 4. august 2006
TV 2 navnenyt
TV 2 har netop ansat en lang række medarbejdere, primært til deres den kommende nyhedskanal der starter senere i år. Læs mere

Fredag 4. august 2006
Palle Strøm TV 2's nye programdirektør
Stillingen som programdirektør er ny og oprettet for at udvikle TV 2 indholdsmæssigt til en mediefremtid, der er langt mere fragmenteret end den, vi kender i dag. Programdirektøren får ansvar for alt indhold, med reference til den adm.dir., herunder tv-programmer, nyheder, sport, tv-kanalerne TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM og TV 2 Sputnik (TV 2s net-tv), udvik- ling, interaktive platforme og programplanlægning. Keld Reinicke tiltræder med øjeblikkelig virkning som adm. direktør for TV 2 Networks. Læs mere

Fredag 4. august 2006
Canal+ Sport viser kvindernes British Open
Alle golfinteresserede danskere får nu muligheden for at følge den ypperste kvindeelite spille om årets sidste store majortitel, når Canal+ viser lørdagens og søndagens runder fra British Open for kvinder. Kvindernes British Open er en del af Canal+’s golfsatsning. Fra og med 2007 kommer Canal+ til at vise over 600 timers golf pr. år, inklusive herrernes European Tour og Ryder Cup 2008. Kvindernes British Open, lørdag kl. 16.30-18.45 og søndag 16.15-19.00, på Canal+ Sport

Fredag 4. august 2006
Pernille Aalund vært på Kanal 4
Der er lagt op til seriøs og medrivende dialog i Kanal 4’s nye kvindetalkshow ’Q TV’. Pernille Aalund går direkte efter livet, som det er, når hun hver uge inviterer seerne indenfor i et talkshow med virkelighedens kvinder – kvinder i alle størrelser, aldre og faconer. I ’Q TV’ er det virkelighedens kvinder, der er i fokus med alle de erfaringer, problemer, hårde slag og store sejre, som livet giver – på godt og ondt. Programmet får premiere i september. (KJ)

Fredag 4. august 2006
'House' - ny serie på Kanal 4
’House’ er en helt ny lægeserie om dr. House – en hysterisk, arrogant men temmelig genial læge. Han er en absolut ener inden for sit felt og står i spidsen for et eliteteam af yngre læger, som stiller de diagnoser, andre ikke har kunnet. Men, han er også arrogant, hudløs ærlig, bitter og samtidig voldsomt afhængig af smertestillende piller, hvilket gør ham til en stor udfordring for kollegaerne. House har stor succes i USA og får nu premiere i Danmark på Kanal 4 i september. (KJ)

Torsdag 3. august 2006
Micha Fuglede programchef på Skandinavia
Micha Fuglede, 32 år, tiltræder stillingen som programchef på den nye danske tv-kanal Skandinavia. Læs mere

Torsdag 3. august 2006
Trine Sick tilbage som vært på TV-avisen
Det var meningen at hun skulle forlade skærmen for i stedet at researche og tilrettelægge på et DR-prestigeprojekt i DR Event, men på grund af TV-avisens mangel på værter, er Trine Sick blevet tvunget til at udskyde sit nye job for DR Event for i stedet at blive vært på 'Søndagsmagasinet'. Læs mere

Onsdag 2. august 2006
DR klar med afløseren til 'Krøniken'
DR begynder midt i august optagelserne til 'Sommer' - en tv-drama-serie, der skal afløse succeser som 'Krøniken' og 'Ørnen'. Læs mere

Onsdag 2. august 2006
DR's Jørgen Ramskov til Nimbus Film
Fra september skal DR's tv-direktør Jørgen Ramskov, 49, være adm. direktør i filmproduktionsselskabet Nimbus Film, skriver Politiken. Jørgen Ramskov blev for alvor kendt i offentligheden som ansvarlig for afviklingen af det internationale Melodi Grand Prix i København i 2001. Stillingen som adm. direktør i Nimbus Film er nyoprettet, og selskabet ejes delvis af instruktøren Thomas Vinterberg. (TN)

Onsdag 2. august 2006
UK: BBC World og Qatar Airways styrker samarbejde
BBC World har netop underskrevet en ny sponsoraftale med Qatar Airways, der omfatter sponsorering af BBC Worlds vejrudsigter. Derved udbygges samarbejdet, der allerede omfatter live streaming af BBC World på udvalgte Qatar Airways flyvninger. Qatar Airways er indtil videre det eneste luftfartsselskab, der udbyder denne service, skriver Berlingske Tidende. (TN)

Onsdag 2. august 2006
'Nordvision' får base i Danmark
Efter 10 år med hovedkvarter i Norge, har det nordiske tv-samarbejde, 'Nordvision', pr. 1. august flyttet sit sekretariat til København. Læs mere

Tirsdag 1. august 2006
TV 2s nyhedskanal ansætter to erfarne nyhedsredaktører
TV 2s nyhedskanal, der går i luften den 1. december 2006, har ansat to erfarne og markante journalister som nyhedsredaktører. Læs mere

Tirsdag 1. august 2006
MTV fylder 25 år
I dag er det præcis 25 år siden historien om verdens førende musik- og underholdnings-kanal startede. Den 1. august 1981 begyndte MTV’s udsendelser med Buggels musik-video ”Video killed the radiostar”. Lige siden har MTV været leverandør af de største artister, uforglemmelige shows, engagerede støttekampagner og trendsættende serier. I dag er MTV nærmere ungdommen end nogensinde før, og MTV’s nye generation får meget mere end blot god musik. Læs mere

[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002