Kontakt os






 

Paradise Hotel - nu med mor
Mandag 9. januar 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mandag den 23. januar tager TV3 hul på 8. sæson af Paradise Hotel. TV3 lover, at det bliver en sæson, der bliver både den bedste, den mest spektakulære og den mest overraskende. Blandt nyhederne denne gang er, at deltagerne har deres mødre med.
Det går absolut ikke stille af sig, når mødrene begynder at blande sig i både fester og dates mellem de unge mennesker.

De smukke, festglade og veltrænede deltagere - med masser af selvtillid og attitude - står foran deres livs oplevelse i Mexico, hvor der venter både dem og seerne masser af overraskelser, skriver TV3 i en pressemeddelelse i dag.

TV3 har videreudviklet konceptet med nye 'twists' og overraskende ceremonier, som chokerer deltagerne, da det går op for dem, at det aldrig har været sværere at forudsige spillets gang. Bl.a. er finalen om hovedpræmien på 500.000 kr. noget anderledes end hidtil.

Nyt er det også, at man - efter hvert afsnit af Paradise Hotel på TV3 - kan se Paradise After Dark på tv3.dk. Her følger værten Jeppe Voldum op på dramaet, romancerne og festerne på hotellet. Han går tæt på de nye deltagere, inden de tjekker ind i paradiset, og snakker med de udstemte om, hvad der gik galt, når de må forlade hotellet.

TV3 sender 'Paradise Hotel' mandag – torsdag kl. 22.00 på TV3. Første gang altså mandag den 23. januar.



Foto: I første episode af Paradise Hotel 8. sæson kommer mødrene på speed-dating med drengene. Her venter nogle af pigerne på afgørelsen. Fotocredit: TV3/Lemche&Serup)




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002