Kontakt os






 

Hvor mange timer i træk kan man se film
på tv - uden at falde i søvn?

Fredag 5. oktober 2012
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hvor længe er det muligt at se film i vågen tilstand på en tv-skærm i ét stræk? 80 timer og 55 minutter, hvis man spørger svenskerne i Team Växjö, som sidste år vandt Skandinavisk Mesterskab i filmkigning. Team Køge fra Danmark holdt 'kun' 64 timer og 15 minutter. Nu kalder Hi-Fi Klubben atter til mesterskaberne.
Fredag den 16. november klokken 16 indledes en ny omgang mesterskaber i at kigge film på tv - i længst tid, oplyser BFEs nyhedsbrev DigiMail. Der er 18 hold á 3 personer, som stiller op fordelt på Hi-Fi Klubbens butikker. I Danmark tager de plads i sofaen i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Kolding og Køge.

Discovery Channel og SF Film er medarrangører, og tv-kanalen vil sammen med en hemmelig Hollywood-gæst følge konkurrencen.

Holdene ser film, kun afbrudt af 10 minutters pause mellem filmene - og kun i disse pauser må rummet forlades. Der er præmier for 75.000 kroner inklusiv en tur til Hollywood.

Via webkameraer i de 18 butikkers demorum kan konkurrencen følges på Hi-Fi Klubbens hjemmeside.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002