Kontakt os






 

USA: CBS starter 24 timers nyhedskanal på internettet
Torsdag 21. juli 2005
Af Thomas Nielsen
 
CBS planlægger en 24-timers nyhedskanal alene til bredbånds-brugere. Satsningen på nettet er udtryk for, at gammeldags tv er på vej ud. Fremtidens fjersyn bliver på nettet og vil være interaktivt.
Mens interessen for de gamle, æterbårne tv-stationer er stærkt faldende, og mens troen på deres værdi går i samme retning, ser de store mediekoncerner i stedet fremtidsmuligheder i fjernsynskanaler på internettet. Og ikke kun i form af traditionelt tv overført til bredbåndsmediet, men med en række interaktive tjenester og mulighed for at segmentere kanalerne i endnu højere grad end hidtil.

Senest har en af giganterne i den amerikanske medieverden CBS Digital Media og CBS News meddelt, at de vil skabe en 24-timers, bredbånds-baseret nyhedsstation på CBSNews.com.

Initiativet markerer et radikalt skifte i måden at nå forbrugerne på. Og ifølge CBS Digital Media vil den nye 24-timers nyhedsstation til bredbånd blive lanceret sammen med on-demand tjenesten The EyeBox, som vil give brugerne mulighed for at sammensætte deres egen nyhedsudsendelse.

Brugerne vil blandt andet få mulighed for at vælge mellem forskelligt web-indhold, de aktuelle tv-nyhedsindslag fra CBS News og et arkiv på mere end 25.000 nyhedsindslag samt video-indslag, som endnu ikke er sendt på traditionelt tv.

Målet er at lave den ultimative tv-nyhedspakke, hvor brugerne selv bestemmer indholdet ud fra personlige interesser. CBSNews.com lover oven i købet, at der fortsat bliver tale om gratis adgang til alle video-indslag.

Det nye CBSNews.com vil desuden revolutionere nyhedsformidlingen ved konsekvent at inddrage seerne og give dem mulighed for at bidrage. Der oprettes således en "blogger"-afdeling ved navn "Public Eye", hvor brugerne får mulighed for at indgå i en dialog med journalisterne på CBS News og desuden bringe eksklusive nyhedsreportager og kommentarer fra nyhedsredaktionen på CBS.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002