Kontakt os






 

DR1 tabte julen - stort
Torsdag 3. januar 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR1 var i jule- og nytårsperioden klart den største taber i seerandel i forhold til 2006. Selv om DR1 som altid har flest seere til enkeltprogrammer i juledagene og ved årsskiftet (hvor traditionerne står i kø - så som med nytårsklokker, Dronningens nytårstale, 90 års fødselsdagen, nye dramaafsnit), så mistede DR1 seerandele (shares) i stort set alle målgrupper cirka 5 sharepoint i forhold til 2006 i perioden 21. december (hvor julen begyndte med forlænget juleweekend) til 1. januar.
DR1 havde markant tilbagegang i jule- og nytårsperioden i forhold til 2006. Det var især TV 2 News og TV 2 Film, der havde stor fremgang. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Tv-konkurrencen i jule- og nytårsdagene var hård ved DR1, som i kraft af dyre drama-serier og film har været dominerende i jule-perioden i de seneste år. Men i år var TV 2 den mest sete kanal blandt de 21-50-årige i perioden 21. december - 1. januar.

TV 2 havde i denne målgruppe en seerandel på 28.2 procent - uændret i forhold til 2006. DR1 gik i denne målgruppe tilbage fra 31.7 procent til 25.8 procent. Blandt alle seere havde DR1 en tilbagegang i share på cirka fem procentpoint til 30 procent.

Julen 2007 bød derimod på markant fremgang til især TV 2 News, men også TV 2 Film og TV3 kom bedre ud af julen end i 2006.

Det mest sete program i uge 52 blandt alle danskere var 'Hvem vil være millionær? Special', hvor 1.081.000 danskere så Pelle Hvenegaard og Carsten Bang vinde 500.000 kroner til Mændenes Hjem.

Mest set i hele jule- og nytårsperioden var DR1's premiere på dramaserien 'Sommer' med 1.592.000 seere.

Top fem over mest sete tv-kanaler (shares) iflg. Gallup mellem den 24. og 30. december:
1. DR1 - 29 %
2. TV 2 - 28 %
3. DR3 - 5 %
4. DR 2 - 4 %
5. TV 2 Zulu - 3 %
TV3+ - 3 %



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002