Kontakt os






 

Dømt for at streame sportsprogrammer
Tirsdag 12. marts 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En mand blev i går mandag dømt i Københavns Byret for ulovligt at have streamet forskellige sportsprogrammer fra TV 2 Sport, TV3 Sport og Canal 9. Straffen blev udmålt til fire måneders fængsel. Han kommer dog ikke til at afsone straffen, hvis han udfører 80 timers samfundstjeneste.
Under navnet 'Danish Delight' videresendte manden fodboldkampe og andre sportsbegivenheder fra forskellige danske tv-stationer i en periode mellem 2007 og 2011. Dermed krænkede han ophavsrettighederne hos flere selskaber, skriver Ritzau.

Under sagen har den nu dømte sagt, at han ikke var klar over, at han gjorde noget ulovligt, og i øvrigt tjente han ikke penge på formidlingen.

Manden overvejer nu, om han vil anke dommen.

De berørte tv-selskaber overvejer samtidigt mulighederne for - i en civil sag - at anlægge krav om erstatning for de tab, de mener at måtte have lidt.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002