Kontakt os






 

EBU kritiserer politisk indblanding i DR-sag
Torsdag 21. oktober 2004
Af Thomas Nielsen
 
EBU kritiserer regeringen og dens støtter for at have misbrugt DR i et politisk spil. Kritikken kommer i kølvandet på fyringen af generaldirektør Christian S. Nissen og bestyrelsesformand Jørgen Kleeners afgang.
DRs organisationsstruktur, hvor bestyrelsen er valgt af Folketinget og regeringen, er kommet i fokus hos sammenslutningen af europæiske public service-stationer EBU. Det sker efter at flere bestyrelsesmedlemmer har åbent kritiseret enkelte programmer og journalister.

Juridisk direktør i EBU og rådgiver for 72 statsejede radiofonier Werner Rumphorst:

- Det kommer som et chock for mig. Selv om loven giver mulighed for at misbruge bestyrelsespladserne til politiske formål, havde jeg aldrig troet det ville ske i et land som Danmark, siger Werner Rumphorst til DR Online.

Ifølge ham, er det helt centrale problem at DRs bestyrelse er direkte udpeget af politikerne:

- Selv de fleste tidligere østlande har i dag mere moderne lovgivning end Danmark, siger Werner Rumphorst.

Venstres medieordfører, Jens Rohde, kalder kritikken fra EBU helt forfejlet. Han mener ikke, den bygger på de faktiske forhold.

- Jeg må klart afvise den kritik, vi har jo ikke overhovedet blandet os i hverken ansættelser eller afskedigelser af nogen som helst, siger Jens Rohde.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002