Kontakt os






 

TV 2 indgår aftale med YouSee/TDC om distribution af ny sportskanal
Onsdag 3. december 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Først sagde de klart nej, men nu har You See/TDC - der er landets største tv-distributør - alligevel sagt ja til at udsende TV 2's nye sportskanal, som dermed ved premieren når ud til halvdelen af de danske tv-husstande.
Fredag den 9. januar 2015 får - ca. halvdelen af seerne - en ny sportskanal. TV 2 Film lukkes og erstattes af en kanal med fokus på danske sportsrettigheder, live-transmissioner, events og journalistik fra det nye TV 2 Sportscenter.

TV 2 har nu truffet aftale med TDC-koncernen om distribution af den nye sportskanal, oplyser TV 2 i dag i en pressemeddelelse.

YouSee/TDC TV er den største tv-distributør herhjemme og bliver den sjette
i rækken, som i 2015 kan tilbyde kanalen til sine kunder – de øvrige er Boxer,
Canal Digital, Stofa, Viasat og Waoo!. Derudover forhandles fortsat med en række andre tv-udbydere om distribution af sportskanalen.

"Aftalen med YouSee / TDC TV vækker naturligvis glæde på vores nye sportskanal, hvor slutspurten i disse uger sættes ind for at blive klar til at gå i luften efter nytår. Med nu i alt seks distributører af kanalen når vi til at begynde med ud til ca. 50 procent af de danske tv-husstande, hvilket må siges at være tilfredsstillende for en kanal af denne art.

Sportskanalen er generelt blevet godt modtaget i vores forhandlinger, og det bekræfter vores tro på, at kanalen med de indkøbte rettigheder og vores sportsprofil rammer et behov i markedet," siger TV 2's kommercielle direktør, Flemming Rasmussen.

TDC inkluderer TV 2's nye sportskanal som en del af YouSees Fuldpakke og som en del af YouSees Ekstrakanal- og Bland Selv-koncept. Kanalen distribueres kun i HD. Herudover kan kanalen tilbydes antenneforeninger o.a., der ikke modtager YouSees standardpakker.

På TDC TV distribueres kanalen som en del af TDC TV Viasat Stor og som Ekstrakanal til kunder på TDC TV-porteføljen.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002