Kontakt os






 

Ny DR2-serie: Forført af en svindler
Onsdag 8. april 2015
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Med Lene Johansen som vært dykker DR2 i en ny serie ned i svindlens psykologi. 'Forført af en svindler' får premiere på mandag kl. 21.30, og undersøger hvilke metoder, bedragerne - som fx svigagtige kærester og falske rigmænd - benytter sig af, og hvad sker der med os, når vi bliver snydt.
Der er en lang række historier om svindel, der aldrig rammer avisforsiderne. Hvert år er der omkring 18.000 sager om økonomisk kriminalitet, hvor svindlere og bedragere fører deres intetanende ofre bag lyset.

Hvad er det en svindler kan, som gør, at vi lader os forføre og mister den kritiske sans?


Fatale venskaber, svigagtige kærester og falske rigmænd

’Forført af en svindler’ er en ny programserie på seks afsnit, hvor DR2 og vært Lene Johansen undersøger svindlens psykologi – den svindel, som alle kan blive udsat for. I løbet af serien vil seerne blive præsenteret for et tvivlsomt persongalleri bestående af alt fra svigagtige kærester til falske rigmænd.

Ofte bliver bedrageriet udført af personer, som står ofret allernærmest. Det får seerne flere eksempler på - bl.a. i seriens første afsnit, hvor hovedpersonen Sofie medvirker. Hun er smaskforelsket i sin nye kæreste - en sød og charmerende kok og sergent. Men kærligheden kommer til at koste Sofie dyrt, for under kærestens perfekte facade gemmer der sig en ung mand, der systematisk svindler og bedrager - ikke kun Sofie, men også fire andre kærester.

Senere i serien møder seerne også Martin, der som 22-årig gennemgår en svær tid efter at være blevet såret i krigen i Afghanistan. Under genoptræningen møder han en ligesindet krigsveteran – tror han. De to udvikler et venskab – et venskab, der skal vise sig at være fatalt, da Martin her bliver offer for en skrupelløs svindler.


En helt anden

Bedre går det ikke for Nina, der er på vej ud på sit livs rejse. Hun skal til USA for at møde den amerikanske soldat, som hun har forelsket sig i på nettet. Men intet er, som det ser ud til på overfladen. Den soldat, Nina har skrevet med i månedsvis, skal nemlig vise sig at være en helt anden end den mand, Nina så inderligt har drømt om.

Seerne stifter seerne også bekendtskab med sønnen, der bedrager sin egen mor og stjæler hendes kæreste eje samt storsvindleren, der fører mange mennesker bag lyset ved at udgive sig for at være søn af forskellige kendte rigmænd.

'Forført af en svindler' sendes fra mandag den 13. april kl. 21.30 på DR2 og de følgende fem mandage.




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002