Kontakt os






 

Højesteret vil behandle Roj TV
Mandag 13. januar 2014
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Det kurdiske tv-station Roj TV, får nu mulighed for få sendetilladelsen tilbage, når Højesteret i næste måned behandler Landsrettens frakendelse af sendetilladelse.


Rigsadvokaten havde ellers bedt Højesteret om at afvise sagen, fordi moderselskabet Mesopotamia Broadcast A/S er gået konkurs, men i en kendelse fra Høkesteret hedder det iflg. Politiken.dk, at Roj TV har den fornødne retlige interesse i at få prøvet holdbarheden af Østre Landsrets afgørelse.

Roj TV blev i juli sidste år dømt efter straffelovens terrorparagraf 114e, som siger, at det er strafbart at fremme en person, en gruppe eller en sammenslutning, som vil begå terrorhandlinger.

Dommen har medført skarp kritik, fordi landsretten fratog Roj TV som selskab rettigheden til at sende tv, selv om den mulighed ikke er hjemlet i loven.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener at det er stærkt betænkeligt, at landsretten udsatte straffelovens generelle sanktionsbestemmelser for en særdeles kreativ fortolkning.

Får Roj TV medhold i Højesteret, vil selskabet have mulighed for at søge en ny sendetilladelse hos Radio- og tv-nævnet, skriver Politiiken videre. Højesterets afgørelse vil ikke berøre selve grundlaget for terrordommen.


Se også: http://www.tvnyt.com/artikel/default.asp?id=22231

Foto: Mange herboende kurdere og andre var mødt op foran Københavns Byret for at vise deres støtte til Roj TV, da hele sagen mod den kurdiske tv-station begyndte i 2011. (Fotograf: Mette Kramer Kristensen)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002