Kontakt os






 

DR og TV 2 i kamp om exit polls
Tirsdag 8. februar 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Både TV 2 og DR bringer exit polls-målinger kl. 19 - til folketingspolitikernes store irritation. Tidligere har det kun været TV 2, der har offentliggjort exit polls-målinger, men denne gang er DRs TV-Avisen gået med i dette meningsmålings-kapløb for fuld hammer, skriver B.T.
DR-TV vil fire gange mellem kl. 19 og 20 bringe Epinions målinger, som kl. 19 vil være baseret på omkring 3.500 interviews, mens de kl. 20 vil bygge på knap 5.000 interviews.

På tilsvarende vis offentliggør TV 2 tre exit polls i den sidste time før valget slutter kl. 20.

"Vi har lagt et stort arbejde i, at disse målinger skal være så præcise som muligt. Foruden at spørge uden for stemmelokalerne vil vi også lave telefon-interview", siger redaktør Naja Nielsen fra DR Event til B.T..

For TV 2 er det Megafon, der leverer tallene og direktør Asger Nielsen fra Megafon understreger, at det netop er Megafon, der ved de seneste fire valg, har været det institutet, der har ramt mest nøjagtigt.

Flere politikere har under valgkampen slået til lyd for, at det ikke skulle være tilladt at bringe exit polls før afstemningen er slut kl. 20.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002