Når Bornholm i næste uge holder folkemøde, er der næsten tre gange flere seminarer, foredrag, debatter og andre events, end der var sidste år, da politik-festivalen blev holdt for første gang.
Og også DR skruer gevaldigt op fra dækningen af begivenheden, når ”magt-Danmark holder sin Roskilde Festival”, som nogen har kaldt det.
DR Update sender mange timer direkte fra Bornholm, P4 Bornholm sætter samtlige medarbejdere på opgaven, og en lang række af DRs faste radio- og tv-programmer henlægger redaktionen til Bornholm i de fire dage, Folkemødet 2012 står på fra den 14.-17. juni.
Det gælder programmer som ’P1 Formiddag’, ’P4 Formiddag’, ’Monte Carlo’ på P3, ’Apropos på P1’, ’Levende lørdag’ på P4, ’Clement Special’, ’Radioavisen’ klokken 12.00 lørdag og søndag og ’TV-Avisen’ klokken 18.30 torsdag. Dertil skal lægges, at P4 Bornholm sender direkte radio fra havnen i Allinge i de fire dage, hvor Folkemødet står på og har byen på det nordvestlige Bornholm med godt 1700 indbyggere som omdrejningspunkt. Lige til højrebenet "Folkemødet på Bornholm ligger lige til højrebenet for DR at dække. Efter at folk lige skulle se politikfestivalen an sidste år kommer alt, hvad der kan krybe og gå af beslutningstagere til Bornholm i år. Det er helt klart en fornem public service-opgave for DR at formidle, hvad der sker, når samfundets beslutningstagere og befolkningen mødes til dialog på denne måde. Derfor giver vi også dækningen ekstra gas i år,” siger DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup.
DR bygger to studier op i Allinge. En ved Cirkuspladsen og en ved havnen. Derudover er der naturligvis masser af reportere ude til en stribe af de 717 forskellige arrangementer i løbet af de fire dage.
”Blandt de mere specielle tiltag i år er, at DR Update sender alle partiledernes hovedtaler direkte, ligesom kanalen sender to debatter fra Bornholm direkte torsdag og fredag. Torsdag klokken 16 er det en ’Clement Special’, mens det fredag samme tid er en ’Politisk Duel’ med Kristian Porsgaard som vært,” forklarer redaktionschef Jacob Kwon fra DR Nyheder.
Blandt de særlige programmer i år er også en særudgave af ’Bag Borgen’, hvor Ask Rostrup og Kim Bildsøe Lassen lørdag den 16. juni byder på reportage og interviews på DR1 fra klokken 18.00-20.00 – kun afbrudt af TV-Avisen. Sender 20 timer direkte Redaktionschef Erik Nielsen fra DR Bornholm kalder Folkemødet for en af de helt store begivenheder på Bornholm, og derfor er samtlige DR-medarbejdere på øen af huse.
”Det er i omegnen af 20 timer, P4 Bornholm sender direkte fra havnen i Allinge fra torsdag til søndag, og derudover skal vi også levere stof til DRs øvrige otte distrikter. Vi glæder os til at give lytterne en masse viden og indsigt i debatterne – det er lige sådan noget, P4 og DR skal kunne. Begivenheden kommer også til at fylde meget i P4 Bornholm, fordi det er blevet så stor en event, at det også kaster en masse andre historier, servicemeddelelser og trafikmeldinger af sig,” siger han.
Arrangørerne forventer, at der møder 20.000 deltagere op i år, hvor der sidste år var 10.000. DR holder public service-høring Udover at dække Folkemødet 2012 intensivt, står DR også selv for en public service-høring på Cirkuspladsen i Allinge fredag den 15. juni mellem klokken 16.00 og 18.00. En gruppe særligt inviterede unge, DRs direktion og bestyrelse samt en række mediepolitiske ordfører går i dialog om de unges medieverden og medieforbrug, der er til debat. Emil Thorup fra ’Sexministeriet’ og ’Emils Kvinder’ på DR Mama og Ask Rostrup, DRs politiske analytiker fra ’Bag Borgen’, vil styre publikum gennem debatten. Her er alle velkomne.
DR fra Folkemødet
Sådan sender DR fra Folkemødet 2012 – tv, radio og livearrangementer Torsdag den 14. juni 06.00-10.00: P4 Bornholm Morgen – direkte fra havnen i Allinge 09.10-10.00: P1 Formiddag – fra Cirkuspladsen i Allinge 10.00-12.00: P4 Formiddag – fra Cirkuspladsen i Allinge 14.00-16.00: Monte Carlo på P3 – fra Cirkuspladsen i Allinge 14.15-14.45: Apropos på P1 – fra Havnen i Allinge 15.00-18.00: P4 Bornholm Eftermiddag – direkte fra havnen i Allinge 16.00-17.00 DR Update sender ’Clement Special’ – fra havnen i Allinge 18.30-19.00 TV-Avisen direkte fra Bornholm 19.15 DR Update: Hovedtale Radikale Venstre Fredag den 15. juni 06.00-10.00: P4 Bornholm Morgen – direkte fra havnen i Allinge 09.10-10.00: P1 Formiddag – fra Cirkuspladsen i Allinge 10.00-12.00: P4 Formiddag – fra Cirkuspladsen i Allinge 11.15 DR Update: Hovedtale SF 13.00-14.00: DR Update sender ’Politisk Duel’ med Kristian Porsgaard som vært fra havnen i Allinge 14.00-16.00: Monte Carlo på P3 – fra Cirkuspladsen i Allinge 15.15 DR Update: Hovedtale Socialdemokraterne 15.30-16.00: Apropos på P1 – fra havnen i Allinge 16.00-18.00: P4 Bornholm Eftermiddag – direkte fra havnen i Allinge 16.00-18.00: DR holder public service-høring om unges mediebrug på Cirkuspladsen i Allinge 19.15: DR Update: Hovedtale Enhedslisten Lørdag den 16. juni 07.00-10.30: P4 Bornholm Morgen – direkte fra havnen i Allinge 11.15 DR Update: Hovedtale Dansk Folkeparti 12.00-14.00: Levende Lørdag på P4 (sendevogn) 12.00-12.30: Radioavisen – direkte fra Cirkuspladsen i Allinge 14.00-16.00: Monte Carlo på P3 – direkte fra Cirkuspladsen i Allinge 15.15: DR Update: Hovedtale Venstre 18.00-18.30 og 19.00-20.00: Bag Borgen Special på DR1 – direkte fra Havnen i Allinge 19.15: DR Update: Hovedtale Liberal Alliance Søndag den 17. juni 07.00-10.00 P4 Bornholm Morgen – direkte fra havnen i Allinge 11.15 DR Update: Hovedtale Konservative 12.00-12.15 Radioavisen sendes direkte fra Cirkuspladsen i Allinge
|