Kontakt os






 

Politisk bredside til kristent tv
Tirsdag 17. februar 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kristne og andre idebaserede tv-kanaler får meget mindre sendetid på det nye digitale tv-net end først antaget. Til gengæld bliver der mere plads til de lokalt forankrede tv-stationer, ligesom en række af TV 2-regionerne vil få mulighed for mere sendetid. Det bliver iflg. Berlingske Business konsekvensen af en politiske aftale om lokal- og regional-tv.
Når de analoge tv-signaler lukkes til november, skal TV 2's regioner, de lokale tv-stationer og de idébaserede tv-stationer alle deles om én digital tv-kanal, og mediepolitikerne er nu blevet enige om de overordnede principper i fordelingen af sendetiden på denne nye digitale tv-kanal.

Aftalen kommer til at betyde, at lokalt forankret tv får fortrinsret til langt den største del af sendefladen og det sker på bekostning af de idebaserede tv-stationer, hvilket først og fremmest vil sige kristne tv-stationer.

Udgangspunktet vil være, at de idébaserede tv-stationer højst må have 3 timers daglig sendetid - og ikke 10 timer, som der tidligere har været lagt op til. I nogle lokalområder vil det betyde en væsentlig reduktion af sendekapaciteten.

"Det er en klar politisk prioritering af det lokale indhold. De senere år har vi set eksempler på, at der er oprettet nærmest skuffe-stationer i alle områder, som man så har kaldt lokalt tv," siger Ellen Trane Nørby (V) med direkte henvisning til den kristne tv-station DKNET, der har oprettet tv-stationer i 31 byer og fået statstøtte til 19 af disse stationer. Det betyder, at DKNET har sat sig på en femtedel af de 25 millioner kroner, som dansk lokal-tv blev støttet med i 2008.

"Vi mener, at man også skal have noget indhold, der knytter sig til lokal-området og ikke bare en fiktiv adresse," siger Ellen Trane Nørby videre til Berlingske Business.

Politikerne ser desuden på muligheden for at gøre det billigere for de lokale tv-stationer at sende på de nye digitale frekvenser, og endeligt vil TV 2's regioner få mulighed for at benytte den ledige sendetid, som lokale tv-stationer ikke udfylder.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002