Kontakt os






 

TV 2 har fundet afløseren til Vild med Dans
Tirsdag 14. oktober 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Afløseren til 'Vild med dans' bliver et nyt sangprogram kaldet 'All Stars' med Lisbeth Østergaard som vært. I programmet skal fire kor, hvert bestående af 20 medlemmer, dyste om 250.000 kr., der udelukkende går til velgørenhed.
Det bliver kendte danskere, der skal stå i spidsen for de fire kor - nemlig Anna David, René Diff, Peter Belli og M.C. Clemens. De fire skal selv samle deres kor undervejs i programmerne.

"De fire kunstnere vender tilbage til det sted i Danmark, der har betydet mest for dem. Her skal de samle et 20 mand stort kor, tage dem med til København og kæmpe mod hinanden på live-tv," fortæller Lisbeth Østergaard til B.T.

"Det bliver mega sjovt. Kor lyder ikke super sexet, men det gør vi det til. Og samtidig bliver det et meget rørende program, fordi vi skal følge fire kunstnere tilbage til deres barndomsby, se hvor de voksede op og møde nogle af dem, der har betydet meget for dem," siger hun.

'All stars', der skal sendes over fire fredage, stammer oprindelig fra Sverige, hvor det har haft stor succes på TV4. Men formatet er også populært i USA, hvor det går under titlen 'Clash of the Choirs'.

'AllStars' har premiere fredag 7. november kl. 20.00 på TV 2.

Foto: Gudmund Thai/TV 2


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002