Kontakt os






 

Endnu et debatprogram på DR2
Tirsdag 5. marts 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I aften kl. 20 er der premiere på et nyt debatprogram på DR2: 'Frank ser rødt' - med den tidligere venstrefløjsaktivist Frank Poulsen. Her vil der bl.a. blive sat fokus på, hvorfor mange multinationale selskaber ikke betaler skat.

Frank Poulsen er tidligere venstrefløjsaktivst. Han har hele sin ungdom stået på barikaderne og været i opposition til samfundet. Nu er han "blevet voksen", men han synes stadig der mange ting, der burde laves om.

Frank Poulsen siger selv - iflg. programmets Facebook-side: "Vores planet er ved at drukne i vores eget lort. De fattige er blevet fattigere og rige har bare fået endnu mere magt."

Derfor har han nu sat sig for at undersøge, hvad det er, der er galt, og hvordan vi kan lave det om.

Frank Poulsen kaster sig over tunge emner som multinationale selskaber, der ikke betaler skat (tirsdag den 11. marts) , landbruget der bruger tonsvis af sprøjtemidler og regeringen der taler for øget vækst på trods af at voksende klimaforandringer. Men også mere bløde emner som spørgsmålet om fri hash (programmet i aften) eller længere fængselstraffe til kriminelle får en tur i vridemaskinen.

Værten beskrives som fræk og uimponeret - uanset om han møder eksperter, kommunikationschefer eller ministre. Programmet er ikke afslørende men afdækkende.

Frank Poulsen siger selv: "For mig handler det her ikke om, hvorvidt man er venstreorienteret eller ej. Jeg mener, hvis vi har en lov der siger, at firmaer skal betale selskabsskat i Danmark, så er det ikke i orden, når multinationale slipper udenom at betale ved hjælp af alle mulige regnskabsmæssige fiksfakserier. Efter min mening er det snyd - også selvom det ikke er ulovligt i juridisk forstand. Eller når al forskning peger på, at det ikke gør folk mindre kriminelle at sidde i spjældet - hvorfor gør vi så ikke mere brug af alle de gode alternativer der findes?

Jeg har forsøgt at tage nogle sager op, som jeg synes vi som samfund håndterer på en en ulogisk måde, og som jeg synes er en diskussion værd. Jeg mener, uanset om man er rød eller blå, så må der da være nogle ting, vi kan blive enige om, at vi kan gøre bedre."


Nytteløs kamp mod hash

Programmet i aften handler om fri hash. I mere end 50 år har politiet kæmpet en nytteløs kamp mod salget af hash. Det har kostet samfundet flere milliarder og har skabt grobund for et stort kriminelt netværk af pushere og bagmænd. Men hvorfor er det egentlig ulovligt, spørges det i programmet.

De fleste politikere er tidligere gået ind for en legalisering, og selveste statsminister Helle Thorning har tidligere foreslået at afkriminalisere de tusindvis af mennesker, der i ro og mag nyder en joint.

Frank ser rødt sendes tirsdage kl. 20.00 på DR 2 - med genudsendelse den følgende mandag kl. 19.30.


Foto: Frank Poulsen (foto fra programmets Facebook-side)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002