Kontakt os






 

DR markerer Lise Nørgaards 90 års fødselsdag
Torsdag 7. juni 2007
Af Karsten Jensen
 
DR fejrer forfatteren, journalisten og skaberen af 'Matador' Lise Nørgaard i forbindelse med, at hun fylder 90 år torsdag den 14. juni.
Både på DR TV, DR Radio og i bogform bliver der lejlighed til at møde tv-serien ’Matador’s mor, og fire dage forinden får hun lejlighed for at se sin egen beskrivelse af livet i Korsbæk sat op som musical på Operaen i København i DR Radiounderholdningsorkestrets opsætning.

På P1 fortæller Lise Nørgaard selv om Matadors kvinder, og hvordan hun fik inspirationen til karakterer som Laura, Maude, Agnes, Ingeborg, frk. Jørgensen og Regitze, når Monica Krog-Meyer i fem gange ’Et Øjeblik’ fra den 25. - 29. juni - hver dag klokken 12.50-13.00 på P1 - får Lise Nørgaard til at berette om kvinderne i Korsbæk og omegn.

DR1 benytter 90-års fødselsdagen til et gensyn med Per Wennicks to portrætprogrammer ’En kultiveret rappenskralde’, hvor blandt andre Lise Nørgaards tvillingedøtre fortæller om deres mor.

1. del af ”rappenskralde”-programmet kan ses mandag den 11. juni klokken 20 på DR1, mens 2. del bliver vist på selve dagen, torsdag den 14. juni, ligeledes klokken 20 på DR1.

På hjemmesiden www.dr.dk/dokumentar kan man allerede nu se klip med Lise Nørgaard, der ikke blev plads til i programmerne.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002