Kontakt os






 

TV 2 Business til Waoos tv-kunder
Torsdag 16. juni 2016
Af Redaktionen
 
Alle Waoos tv-kunder, der har TV 2 News i deres tv-pakke eller som frit valgs-kanal - svarende til ca. 70.000 husstande - får nu adgang til både TV 2 Business og TV 2 News på PC, tablet og mobil. Adgangen til TV 2 Business kommer ikke til at koste den enkelte Waoo-kunde ekstra.
TV 2's nye digitale produkt TV 2 Business gik i luften den 17. maj, og nu har TV 2 indgået en aftale med fiberbredbåndsselskabet og tv-distributøren Waoo om TV 2 Business, der streames live og on demand sammen med TV 2 News i en dedikeret app og via web.

Helt konkret får alle Waoos tv-kunder, der har TV 2 News i deres tv-pakke eller som frit valgs-kanal, adgang til både TV 2 Business og TV 2 News på PC, tablet og mobil. Og det bliver som nævnt gratis.

"Med denne aftale udvider vi distributionen af TV 2 Business markant og udbygger vores i forvejen gode samarbejde med Waoo. Dette partnerskab illustrerer styrken i den etablerede tv-værdikæde, og vi er rigtig godt tilfredse med at kunne lave dette operatørsamarbejde omkring vores streamingtjenester – hvor vi i forvejen har et samarbejde med Waoo om TV 2 Play. Vi vil fortsat arbejde med direkte salg via tv2business.dk, men Waoo-samarbejdet omkring TV 2 Business viser, at streaming i høj grad også kan foregå i samarbejde mellem TV 2 og tv-distributører som Waoo til glæde for vores fælles kunder," siger Stig Møller Christensen, salgsdirektør for TV 2 Betalings-tv.

Udover tv-kunder med TV 2 News, får også de Waoo-kunder, der har benyttet muligheden for at tilkøbe TV 2 Play Hele Pakken via Waoo, adgang til TV 2 Business.

Waoo-kunder, der kan få TV 2 Business, vil få tilsendt et link med login til TV 2 Business på pc, tablet og mobil. TV 2 og Waoo forventer at have integrationen klar i løbet af sommeren.

TV 2 Business og TV 2 News kan ses på iPhone og iPad med den nye TV 2 Business-app, der findes i App Store, på tv2business.dk på pc og Android-baserede smartphones og tablets samt på fladskærme via Chromecast eller AirPlay.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002