Fredag 20. januar 2006
Nye smagsdommere på DR2
Når Smagsdommerne vender tilbage på DR2 den 26. januar, så er det med debut til filminstruktør Lone Scherfig i rollen som smagsdommer. Sammen med anmelder Klaus Rothstein fra Weekendavisen og præst, forfatter og debattør Sørine Gotfredsen debatterer hun, og fælder dom over Steven Spielbergs nye film ”München”, Ida Jessens bog ” Det første jeg tænker på” og teaterstykket ”Tørklædemonologer”.
Læs mere |
Fredag 20. januar 2006
Dan Rachlin vil gerne lave tv igen
Dan Rachlin oplyser til avisen B.T., at han ikke vælter sig i nye job-tilbud og afslører at han gerne vil lave tv igen. Avisen har fået en snak, med den tidligere morgenvært på Sky Radio om privatlivet og om tiden efter den lukkede Sky Radio. Læs mere |
Fredag 20. januar 2006
Radio 100FM: Godt bud hvis TV 2 får en radiokanal
Radio 100FM, håber, at det bliver TV 2, som kommer til at sende på den næsten landsdækkende radiokanal, som Sky Radio ikke længere udnytter. ”TV 2 ville være et godt bud på FM5, da stationen kan konkurrere med DR's P4 på nyhedssiden, og så kan vi koncentrere os om at konkurrere med DR’s P3", siger den administrerende direktør for Radio 100FM, Jim Receveur, til Morgenavisen Jyllands-Posten ifølge TV 2 | Medienyt. (KJ)
|
Fredag 20. januar 2006
TV 2 bedst til at holde på de 21-50-årige
Når en seer er begyndt på at se TV 2, ser denne i snit TV 2 i 22.2 minutter uden afbrydelse - mere end for andre kanaler.
Læs mere |
Fredag 20. januar 2006
TV 2 Nyheder i nyt design
Nyhederne og SportsNyhederne klokken 14, 16 og 18 har fået et nyt udseende
bl.a. med stående værter klokken 14 og 16 og ændret grafisk baggrund. Som noget nyt indeholder 16-Nyhederne også trafikmeldinger fra Vejdirektoratet om myldretidstrafikken.
Udsendelserne klokken 14 og 16 har relativt mange yngre seere, og det giver også redaktionen mulighed for at medtage nyhedshistorier med særlig interesse blandt yngre danskere. (KJ) |
Torsdag 19. januar 2006
Zimbabwe: Grønt lys for al-Jazeera
Den arabiske tv-station al-Jazera har fået tilladelse til at åbne en nyhedsredaktion i det ellers politisk stærkt lukkede land Zimbabwe. Landets omstridte præsident, Mugabe, har forbudt stort set alle udenlandske mediers tilstedeværelse, og tilladelsen til al-Jazeera er givet på betingelse af, at der "rapporteres objektivt om forholdende i Zimbabwe", oplyser AP iflg. Politiken. (TN) |
Torsdag 19. januar 2006
Afdeling til udvikling af nye DR-programmer
DR opretter nu et særligt konceptværksted, hvor ideer bliver fulgt til dørs og nye programkoncepter udviklet. Konceptværkstedet skal være centrum for innovation i DR og føre til en ny måde at tænke programmer på.
Læs mere |
Torsdag 19. januar 2006
Tidligere Big Brother-deltager i praktik på TV-Avisen
Den tidligere Big Brother-deltager, Suzanne Skærbæk Nielsen, skal nu i praktik som journalist på DR’s TV-Avisen, skriver Ekstra Bladet. Tvnyt.com erfarer, at den tidligere deltager har andre tv-erfaringer idet hun har været tilknyttet projektet TV Basic. Suzanne Nielsen deltog i TV Danmarks show i 2001 og var den gang ikke bleg for at smide tøjet eller foretage intimbarberinger for åben kamera. (KJ)
|
Torsdag 19. januar 2006
B.T.: Seerne vil have have ‘Krøniken’ og ikke EM-håndbold
I går omtalte vi her på tvnyt.com, at DR tilsidesætter et afsnit af ‘Krøniken’, og ikke udnytter sine to tv-kanaler, til fordel for en håndboldkamp. Avisen B.T. har nu lavet en internetafsteming om holdningen til DR’s prioritering – og afstemningen viser tydeligt, at et flertal ikke er tilfredse med, at ’Krøniken’ må vige for håndbolden. 58 pct. af stemmerne viser, at det ikke er i orden, at DR viser kampen, mens de resterende 42 pct. finder det ok.
Læs mere |
Torsdag 19. januar 2006
DR og TV 2 går i royal selvsving på lørdag
Kongeligt stof på tv trækker seere. Det viser de seneste års erfaringer på tv-området, hvor landets to største tv-stationer, DR og TV 2, har mobiliseret deres maksimale kapacitet ved royale runde fødselsdage, forlovelser og senest kronprinsebrylluppet. Og den forestående prinsedåb på lørdag bliver absolut ingen undtagelse. Såvel DR som TV 2 stabler teknik og sendefaciliteter på benene i fuldt omfang, og har allieret sig med deres respektive kendteste studieværter, der i detaljer vil følge begivenhedens gang. Medieforsker forklarer at visse begivenheder vokser af sig selv. Læs mere |
Torsdag 19. januar 2006
Sundance Film Festival på Star!
For første gang kan skandinaverne se ‘Sundance Film Festival’, når Star! sender fra begivenheden der afholdes fra den 19.-29. januar. Star! sender knap 11 timer fra Sundance fra den 26. januar kl. 19 med blandt andet interviews, flimklip og meget andet. (KJ)
|
Torsdag 19. januar 2006
UK: Digital-boks alarmerede redningstjeneste
Den britiske redningstjeneste sendte i den forløbne weekend en redningshelikopter i luften efter at være alarmeret af en digital tv-modtagerboks i et hjem i Porthmouth, oplyser TV 2 Nyhederne. Boksen sendte fejlagtigt signaler på en frekvens der kun anvendes til nødsignaler, så derfor troede myndighederne at signalerne kom fra et skib i havsnød. En radiopejling ledte efter to timers søgen helikopteren frem til den defekte modtager. Den digitale modtager var af en type, som indføres i Danmark fra 1. april. (TN) |
Torsdag 19. januar 2006
TV3+ viser kamp mellem FCK og Schalke 04
Forud for forårssæsonen i den danske SAS-liga i fodbold, spiller nogle af holdene en række træningskampe mod udenlandske klubber. TV3+ har sikret sig rettighederne til tre af disse kampe, og på søndag kl. 14 viser tv-stationen den første kamp - nemlig opgøret mellem FCK og tyske Schalke 04. (TN) |
Torsdag 19. januar 2006
Politisk skævvridning i 'Deadline'
'Deadline' tilgodeser i for høj grad de kulturradikale synspunkter og er den politiske opposions forlængede arm. Det mener en forsker, der henviser til, at den borgerlige presse er underrepræsenteret når der debatteres samfundsaktuelle emner i DR2s sene nyhedsprogram. Læs mere |
Onsdag 18. januar 2006
14 DR programmer om kommunalreformen
Halvdelen af danskerne synes ikke selv, de ved nok om kommunalreformen, men nu vil DR gøre noget ved det. Fra den 20. februar sætter DR gang i kampagnen 'Hva' så Danmark?' på tv, i radioen og på dr.dk, og den skulle gerne være medvirkende til, at reformen bliver løftet ud af rådhusene og ind i danskernes stuer.
Læs mere |
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]
|