Kontakt os






 

SBS Discovery Media får ny programchef
Mandag 5. august 2013
Af Karsten Jensen
 
Den 36-årige Thomas Kahr bliver pr. 1. september 2013 ny programchef hos SBS Discovery Media. Han får dermed ansvaret for egenproduktionerne til mediegruppens mange tv-kanaler - heriblandt hovedkanalen Kanal 5.

”Thomas Kahr og SBS Discovery Media er et perfekt match. Vi har haft et fortrinligt samarbejde med Thomas på de seneste to sæsoner af 'Big Brother', hvor han til fulde har bevist, at han besidder alle de egenskaber, som en stærk programchef skal have. Han har en veludviklet sans for den gode historie, kommerciel forståelse, og så kan han sit tv-håndværk til fingerspidserne. Vi glæder os meget til samarbejdet, fortæller administrerende direktør Christian Kemp fra SBS Discovery Media.

Thomas Kahr er 36 år og uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har mere end ti års erfaring fra produktionsbranchen - senest som producent på 'Big Brother' 2013 hos Endemol. Thomas har også tidligere været redaktionschef hos Endemol og Strix Television.

”SBS Discovery Media er en spændende virksomhed, som er i en rivende udvikling. Kanalerne er meget skarpt profileret og har en stribe stærke programmer, som jeg glæder mig til at arbejde med. Jeg er stolt af at blive en del af holdet og arbejde for et så stærkt mediehus,” fortæller Thomas Kahr.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002