Kontakt os






 

TV 2 laver serie om børneopdragelse
Onsdag 16. august 2017
Af Redaktionen
 
I dokumentarserien 'Den perfekte opdragelse?', som får premiere på TV 2 på mandag den 21. august kl. 20.50, medvirker tre familier, der alle har valgt en opdragelse, som de mener, er den bedste for deres børn.
Hvad er opskriften på den gode opdragelse, og kan den nogensinde blive perfekt? Det sprøges der om i dokumentarserien 'Den perfekte opdragelse?', hvor TV 2 sætter fokus på den udfordring, det kan være at sende børn godt videre i livet. Der er mange måder at gribe opgaven an på, og det er formentlig kun de færreste forældre, der har lagt en egentlig plan for børneopdragelse.


Tre modige familier

Det har til gengæld de tre familier, som medvirker i 'Den perfekte opdragelse?'

I seks programmer følges familierne helt tæt - både når der er fred og god stemning i de små hjem, og når tingene ikke helt går efter planen.

Med kameraer fastmonteret overalt i deres hjem får seerne lov til at være 'fluen på væggen' hos familierne, så alle kan se, hvordan de klæder deres børn på til livet.

"Programmerne giver et unikt indblik i opdragelsen i tre vidt forskellige familier. Man kan være enig eller uenig i deres tilgang, men de har gjort sig grundige tanker og har alle taget aktiv stilling til, hvordan de ønsker at opdrage deres børn", siger TV 2-redaktør Stine Lundbak Ravn.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002