Kontakt os






 

Meyerheim til TV 2 Charlie - Jes Dorph til 'Go' morgen Danmark'
Tirsdag 28. marts 2006
Af Karsten Jensen
 
TV 2 gennemfører i august en værtsrokade, som skal styrke og udvikle flere dele af koncernens programflader - og som skal være med til at udvikle værterne og opfylde deres ønsker om at prøve kræfter med nye udfordringer. TV 2 Charlie får glæde af Michael Meyerheim, hvis plads i Go' morgen Danmark-studiet til gengæld overtages af Jes Dorph-Petersen frem til nytår.
Michael Meyerheim får i forbindelse med rokaden opfyldt sit ønske om igen at blive vært for et talkshow. Det sker på TV 2 Charlie til efteråret, hvor Michael Meyerheim desuden skal stå i spidsen for nye udgaver af kanalens mest populære program, Spørg Charlie.

"Meyerheim er en kæmpe fjer i Charlies hat. En påfuglefjer, vil jeg faktisk påstå. Vi har været fantastisk glade for ham som vært i Spørg Charlie og glæder os til at vise ham frem i et nyt Charlie-program til efteråret. Michael Meyerheim passer fuldstændig perfekt til Charlie med præcis den blanding af kvalitet, nysgerrighed og charme, som Charlie skal have", siger adm. direktør Palle Strøm, TV 2 Networks.

Michael Meyerheim siger:

"Jeg ser TV 2 Charlie som en meget stor udfordring for mig. Fagligt og professionelt er programmerne og kanalen en spændende opgave."

TV 2 Nyhedernes Jes Dorph-Petersen bliver vikar for Michael Meyerheim i Go' morgen-studiet på Københavns Hovedbanegård. Jes Dorph-Petersen understreger, at han ikke siger farvel til Nyhederne, men at han gerne vil prøve kræfter med en ny opgave:

"Jeg er en nysgerrig person med det privilegium at have en åben og spændende arbejdsplads, der gør, at jeg kan prøve kræfter med mange forskellige opgaver. Jeg har været nyhedsvært siden 1991 og kan af og til få lyst til at udfordre mig selv i en periode, så jeg er glad for at skulle være vikar for Meyerheim.

Go' morgen Danmark er et af de sjoveste og mest interessante programmer. Det rummer alt fra journalistik til madlavning, og det eneste, jeg har imod programmet, er sendetidspunktet. Det trækker jo heller ikke ned at skulle arbejde sammen med Cecilie Frøkjær. Sidst, jeg gjorde det, var i forbindelse med den royale dåb, og hun er en fornøjelse at arbejde sammen med," siger Jes Dorph-Petersen.

TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby, finder Jes Dorph-Petersen oplagt som vært i morgen-tv med nyheder, aktualitet og gæster i studiet, "fordi Jes er dansk mester i at skabe god stemning".

"Jeg har samtidig aftalt med Jes, at han er klar til at træde til for Nyhederne, hvis der skulle ske større nyhedsmæssige begivenheder i perioden", siger Michael Dyrby.

"En masterplan på værtssiden er lykkedes, og med mange stjerneværter er det ikke sidste gang, vi gennemfører rokader, som kan styrke alle vore kanaler samtidig", siger TV 2s programchef, Bo Damgaard


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002