Kontakt os






 

Ny vært på TV Avisen
Mandag 25. februar 2008
Af Karsten Jensen
 
Line Gertsen er navnet på TV Avisens nye vært. Hun har en række markante interviews i bagagen, og så er hun ikke bange for at sætte sig selv i spil for den gode historie.

25. februar kl. 18.30 får TV Avisen en ny vært, der vil formidle nyhederne til danskerne. Hun er 35 år og hedder Line Gertsen.

Udover at have journalistisk tyngde, har hun næse for at finde den gode historie. Geertsen er ’den klassisk undersøgende journalist’, der bruger sig selv for at afsløre historier med stor samfundsrelevans.

I sagens tjeneste har hun flere gange infiltreret forskellige miljøer. Blandt andet agerede hun bosnisk ’asylslave’ i DR1’s 21 Søndag for at afdække, hvordan flere asylansøgere bliver udnyttet i danske virksomheder.

Senest har hun været medtilrettelægger på en kontroversiel dokumentar om menneskehandel, som DR1 sender i starten af april. I samme dokumentar foregiver hun både at være opkøber af kvinder og tidligere prostitueret for at dokumentere, hvordan menneskehandlen foregår.

Udover sin tid i DR har Line Gertsen blandt andet en fortid som undersøgende journalist på TV2. Hun var den første, der fik efterretningsofficeren Anne Mette Hommel i tale, ligesom hun var den første til at konfrontere tidligere folketingsmedlem, Flemming Oppfeldt, med sine seksuelle eskapader med mindreårige drenge, og så lavede hun historien om plastickirurgen Jørgen Ege, der satte unge menneskers liv på spil med sine farlige kosmetiske indgreb, oplyser DR i en meddelelse.

Desuden fik hun som den første danske journalist lov til at dække den danske terrorsag i forbindelse med retssagen i Sarajevo. Her kom hun tæt på et afgørende vidne og kunne dokumentere, at han blev truet på livet for at ændre sin forklaring.

Line Gertsen er uddannet cand. mag i journalistik fra Roskilde Universitetscenter.

Foto: Agnete Schlichtkrull


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002