Kontakt os






 

Danskerne så fjernsyn i påsken - 1.7 millioner så 'X Factor'
Onsdag 26. marts 2008
Af Karsten Jensen
 
Danskerne så fjernsyn som aldrig før i påsken 2008 - og når tv’et var tændt, var det især DR1, der var stillet ind på. Det viser tallene fra Gallups TV-Meter, som DR Medieforskning har regnet på.

I det snefulde og blæsende påskevejr så hver dansker over tre år i gennemsnit fjernsyn i 3 timer og 7 minutter om dagen. Det er en fire minutter mere end den hidtidige rekord fra 1994, og noget mere end de to timer og 52 minutter om dagen, som er 2008-gennemsnittet indtil nu.

Blandt de mest populære programmer var det 'X Factor', der blev påskeugens topscorer med 1,74 millioner seere - eller 74 procent af alle med fjernsynet tændt - til showets første del, og 1,79 millioner seere - eller 73 procent - til afgørelsen.

Når seerne først er kommet ind på en kanal bliver de der ofte, og det skete således også i fredags, hvor DR sendte agent 007-filmen 'Goldeneye' som fastholdt lige over én million seere til DR1 fra kl. 21.38, hvilket skubber TV 2's fredagsprogrammer helt ud af den ugentlige top 20, hvis laveste seere tal er 577.000 - iøvrigt til TV 2's tirsdagsprogram ' Praxis'.

'X Factor' var med til at kåre DR1 til den mest sete danske tv-station i påsken. Målt over hele dagen, tilbragte danskerne 30,3 procent af deres seertid på DR1.

"Det betyder meget for os, at danske familier vælger at se DR1 i højtiderne, når de er sammen - som i påsken. Det er et fællesskab, som vi er meget stolte af at være sammen med danskerne om," siger DR1s chefredaktør Ulla Pors Nielsen.
Også flere af påskens film - nemlig James Bond-filmen ’Golden Eye’ - og tv-premieren på Susanne Biers film ’Efter brylluppet’ havde flotte seertal med henholdsvis godt en million og 725.000 seere. Blandt de meget sete programmer på DR1 i påsken var også Hella Joofs dramaserie ’Album’ og Anna von Lowzows dokumentar ’P. S. Krøyer - sikke en fest’.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002