Kontakt os






 

Ingen kritik af Kontant-program om flyttemands forretningsmetoder
Fredag 19. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Pressenævnet giver ikke flyttemand Benny Sørensen medhold i, at DR1-programmet ’Kontant’ skulle have tilsidesat god presseskik, da programmet omtalte hans tvivlsomme forretningsmetoder.
I udsendelsen ’Flyttemanden går igen’ fra den 20. november 2012 stillede Kontant spørgsmålstegn ved flyttemand Benny Sørensen forretningsmetoder. To af flyttemandens kunder fortalte således i udsendelsen om, hvordan dét, som tilsyneladende var et godt tilbud endte med både at blive en dyr fornøjelse og en ubehagelig oplevelse.

Efter udsendelsen klagede Benny Sørensen til Pressenævnet, idet han mente, at DR havde tilsidesat god presseskik. Klagerne gik bl.a.på, at ’Kontant’ brugte formuleringer som:

”Og lokkemaden, den hedder høflighed og gode priser – i hvert fald lige indtil har fået ordren hjem, for så viser han tænder.”


I offentlighedens interesse

Nævnet finder, at der ikke er grund til at kritisere DR og begrunder iflg. en pressemeddelelse fra DR i dag afgørelsen med, at det klart var i offentlighedens interesse af få afdækket Benny Sørensens forretningsmetoder.

Pressenævnet har også vurderet , at ’Kontant’ fremlagde tilstrækkelig efterprøvet dokumentation for programmets påstande. Endelig lægger Nævnet vægt på, at Benny Sørensen fik lejlighed til at kommentere de vrede kunders udtalelser, hvilket han dog ikke ønskede.


Væsentligt at nævne politianmeldelser

I udsendelsen nævnes det også, at det ikke er første gang, der er utilfredse kunder i Benny Sørensens forretning – og at dette har ført til sager i både Forbrugerklagenævnet og egentlige politianmeldelser. Også den oplysning havde klageren indbragt for Pressenævnet.

Men eftersom politianmeldelserne i forvejen var kendt som følge af en omfattende mediedækning, og da det var redaktionelt begrundet, så blev også denne del af klaget afvist.

Pressenævnet finder dermed ikke anledning til at udtale kritik af DR.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002