Kontakt os






 

TV 2s ’HUSET’ sættes til salg
Onsdag 20. oktober 2004
Af Karsten Jensen
 
Afgørelsen for de fire par i ’HUSET’ venter lige om hjørnet. Lørdag den 6. og søndag den 7. november kan alle interesserede møde de fire par, der byder indenfor til åbent hus i de fire lejligheder i Porcelænshaven på Frederiksberg. Den endelige afgørelse falder tirsdag den 16. november, hvor lejlighederne bliver solgt på en offentlig auktion. Efter programmet i går, tirsdag den 19. oktober, blev udbudsmaterialet og salgsopstillingerne for de fire lejligheder offentliggjort.
I weekenden den 6. og den 7. november fra kl. 10–15 bliver det for første gang muligt for alle interesserede at komme helt tæt på de fire par og ved selvsyn bedømme resultatet af deres arbejde med de fire lejligheder i Porcelænshaven på Frederiksberg. Maja & Sebastian, Charlotte & Magnus, Winnie & Leon og Louise & Azzedine står i spidsen for et åbent hus arrangement, hvor interesserede købere får adgang til at besigtige de fire lejligheder.

Tirsdag 16. november kl. 11 åbnes dørene igen i Porcelænshaven – denne gang til auktionen, hvor de fire lejligheder kommer under hammeren. Her skal det vise sig om deltagernes anstrengelser også udmønter sig i en kontant fortjeneste. Deltagerne kan ikke selv købe lejlighederne, men de får lov at beholde fortjenesten ved salget.

Afgørelsen kan følges på TV 2 samme aften fra kl. 20.

Hvis en lejlighed bliver solgt for over 2.3 millioner kroner* tilfalder hele fortjenesten parret, der har sat lejligheden i stand. Det par, der opnår den største gevinst, får fordoblet beløbet af TV 2 (med maksimalt 500.000 kroner). Afhængig af salgsprisen er det ikke urealistisk, at vinderparret går fra ’HUSET’ med op til en million kroner.

* Beløbet dækker købsprisen af lejligheden på to millioner kr. + de 300.000 kr. som deltagerne ved programmets start fik til istandsættelse.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002