Kontakt os






 

USA: Tv-station dropper kritisk dokumentar om John Kerry
Torsdag 21. oktober 2004
Af Thomas Nielsen
 
Amerikansk tv-selskab har opgivet planen om at vise kontroversiel dokumentar aftenen inden præsidentvalget.
I den 42 minutter lange dokumentarfilm 'Stjålet ære: Sår, som aldrig heler' beskylder amerikanere, som var krigsfanger under Vietnamkrigen, Kerry for at forråde dem, da han under en kongreshøring i 1971 sagde, at amerikanske soldater begik overgreb i krigen.

Selskabet Sinclair Broadcasting Groups beslutning om at trække filmen tilbage fra valgets mest eftertragtede TV-flade, aftenen inden det amerikanske præsidentvalg 2. november, kommer efter stærkt pres, skriver Berlingske Tidende.

En storm af protester rejste sig fra den demokratiske kampagnelejr mod den republikanervenlige Sinclair Broadcast Group, da den tidligere på måneden offentliggjorde planerne om udsendelsen.

Sinclairs stationer når ud til en fjerdedel af den amerikanske befolkning, og de vil i stedet bringe et timelangt program fredag, der handler om mediernes behandling af politisk sprængfarligt stof. Der vil indgå uddrag af den Kerry-kritiske film i programmet.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002