Kontakt os






 

Tumult svækker arbejdslysten hos DR-medarbejdere
Mandag 25. oktober 2004
Af Thomas Nielsen
 
Helt ud i alle kroge har usikkerheden bredt sig efter opgøret i DRs bestyrelse. Mogens Rubinstein, der er medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen, understreger vigtigheden af, at medarbejderne snart kender kursen og får arbejdsro.
Tumulten i DR har kastet medarbejderne ud i dyb frustration. Usikkerheden har bredt sig til alle kroge og hæmmer direkte arbejdet, skriver Jyllands-Posten.

"Folk er kede af situationen. Vi kan ikke komme nogen steder, uden at vi først skal forsvare DRs berettigelse. Det er ikke behageligt", siger Mogens Rubinstein, der som repræsentant for medarbejderne sidder bestyrelsen og har fulgt opgøret mellem Christian Nissen og Jørgen Kleener på nærmeste hold.

"Vi aner reelt ikke i dag, hvem der leder virksomheden, og det giver usikkerhed blandt mine kolleger. Vi må hver dag begynde vort arbejde med at sige til hinanden, at vi stadig kan lave udsendelser. Vi er ramt på vort image og er også kede af det på institutionens vegne" siger Mogens Rubinstein, der ikke lægger skjul på, at han har følt sig som gidsel i opgøret.

Han er indvalgt som medarbejdernes talerør, men må ikke sige noget som helst om, hvad der egentlig førte til fyringen af Christian Nissen som generaldirektør.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002