Kontakt os






 

TV Kolding undersøges for svindel
Onsdag 21. februar 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV Kolding skal nu undersøges for svindel, idet der er sået tvivl om stationen er berettiget til at modtage driftstilskud fra Kulturministeriet.
Når TV Kolding modtager tilskud fra Mediesekretariatet under Kulturministeriet, er det en forudsætning, at der ikke sendes reklamer.

Det gør der heller ikke på TV Kolding - men på den nye station 'TV Kolding+' sendes der profilspots, og iflg. Kolding Ugeavis er det selv samme bestyrelse, der står bag denne nye søsterkanal.

Sekretær for Radio- & TV-nævnet, Henrik Birkvad, bekræfter overfor Radio VLR, at de kender til sagen. Men han vil ikke kommentere sagen, før den er undersøgt.

TV Kolding modtager i år mere end 323.000 kroner i tilskud. Dertil kommer 50.000 kroner fra ASIK, Antennesammenslutningen i Kolding.

Daglig leder for TV Kolding, Jan Hæstrup har ifølge avisen svært ved, at forklare sagens sammenhæng, men understreger, at der ikke er noget at komme efter.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002