Kontakt os






 

Mediesekretariatet præciserer regler for afvikling af ikke-kommerciel lokal-tv
Mandag 18. december 2006
Af Knud Hyllested
 
Mediesekretariatet har udsendt et notat om afvikling af ikke-kommercielle stationers programmer, om sammensætningen af sendesamvirke og dets kompetence og om udstedelse af frekvenstilladelse.
Efter udbuddet af lokale tv-sendemuligheder har Mediesekretariatet modtaget en række henvendelser med spørgsmål om SBS’s afviklingspligt som hovedsendetilladelseshaver og de omkostninger, der måtte være forbundet hermed samt om sammensætning af sendersamvirke, og om hvorvidt en frekvenstilladelse kan udstedes til et sendesamvirke eller til en sendetilladelseshaver.

I notatet skriver Mediesekretariatet bl.a., at tidligere udsendte notater og vejledninger ikke kan fortolkes sådan, at den kommercielle sendetilladelseshaver har en direkte afviklingspligt, men at den kommercielle sendetilladelseshaver skal afsætte tid til de ikke-kommercielle stationer, og at de skal betale dokumenterbare omkostninger ved udsendelse af deres programmer.

Mediesekretariatet slår fast, at såfremt en 'vinduestilladelseshaver' indgår aftale med hovedtilladelseshaveren om, at denne skal foretage afvikling, så skal omkostningerne afgøres på basis af princippet om dokumenterbare udgifter og ikke bare ved fastsættelse af en markedspris.

Det slåes desuden fast, at såvel hovedsendetilladelsesindehaver som indehavere af vinduestilladelse indgår i et sendersamvirke, men Mediesekretariatet påpeger også, at det i tidligere udsendte vejledninger fremgår, at den kommercielle tilladelseshaver forudsættes selv at afholde omkostningerne i forbindelse med oprettelse og drift af senderne, og at de ikke kommercielle stationer ikke skal kunne mødes med et krav om at afholde en forholdsmæssig del af den kommercielle stations faste udgifter, og at der heller ikke kan kræves betaling for brug af senderen i det lokale område, da omkostningerne hertil anses for at være faste, uanset om der sendes kommercielt eller ej.

I spørgsmålet om, hvorvidt en frekvenstilladelse udstedes til et sendesamvirke eller programtilladelseshaver, skriver Mediesekretariatet, at man tidligere har haft den opfattelse, at en frekvenstilladelse udstedes til en programtilladelsesindehaver, sådan som det også er kommet til udtryk i det seneste udbud, men efter konsultation med IT- og Telestyrelsen, tilslutter man sig nu dennes fortolkning, således at hvis der er flere sendetilladelseshavere, der har fået udstedt tilladelse til den samme sendemulighed og derfor indgå i et samvirke, så udstedes frekvenstilladelsen til sendesamvirket med angivelse af én af programtilladelseshaverne som kontaktperson.

Mediesekretariatets notat kan ses på
http://www.mediesekretariatet.dk/bilag/udbudtv/notatsendesamv121206.pdf


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002