Kontakt os






 


Mandag 30. juni 2003
Udlandet vil se 'Fogh Bag Facaden'
Udenlandske tv-stationer er stærkt interesserede i at komme med "Fogh bag facaden". Indtil videre har 20 lande bedt om at få DR Dokumentars portræt af statsminister Anders Fogh Rasmussen i 50 hårde dage op til EU-topmødet i december 2002 til gennemsyn. Og BBC i Storbritannien og Nordirland, ARD i Tyskland, SvT i Sverige, NRK i Norge samt tv-stationer i Frankrig, Litauen og Polen har allerede vist programmet. Læs mere

Mandag 30. juni 2003
Israel: Regeringen bryder med BBC
Israel har afbrudt al kontakt med BBC som en protest mod, hvad Israel betegner som BBCs gentagne "dæmoniseringer" af landet. Det drastiske skridt kommer iflg. The Times i forbindelse med en dokumentarudsendelse på BBC World om Israels atomvåben og dets biologiske og kemiske våbenprogram. (SHN)

Fredag 27. juni 2003
NL: Veronica i samarbejde med SBS
Sidste år forhandlede Veronica med SBS om at samarbejde. Forhandlingerne blev afbrudt, men genoptaget for nogle uger siden, da Veronicas nuværende samarbejdspartner MTV ikke ønskede at fortsætte, og der var risiko for, at navnet Veronica ville forsvinde. Ungdomskanalen på det officielle tv-net, BNN, var på jagt efter en partner, idet man manglede 50.000 medlemmer for fortsat at kunne sende på det offentlige nederlandske tv-net. Derfor tydede meget i retning af, at BNN ville fusionere med Veronica. Det blev altså til SBS, hvis tv-kanal, V8, nu bliver relanceret under navnet "Veronica8". (PF)

Torsdag 26. juni 2003
Reklamer for håndkøbsmedicin nu tilladt
Efter flere måneders diskussioner og forhandlinger er det nu muligt at reklamere for håndkøbsmedicin på de danske tv-stationer. Det drejer sig om de såkaldte OTC-produkter (Over The Counter). Det står klart, efter at en ny bekendtgørelse om reklamer for lægemidler er udsendt. Læs mere

Onsdag 25. juni 2003
Skuffelse over DR-udlicitering
Den store udlægning, som DR gennemførte i efteråret af hele sin underholdningsafdeling til Blu Entertainment, har vakt stor skuffelse i DR, skriver Børsen i dag. Udliciteringen kom i virkeligheden til at fungere som en virksomhedsoverdragelse, hvor en væsentlig del af DR's UHA medarbejdere fulgte med over i Blu, men allerede i dag har over halvdelen af medarbejderne forladt deres nye arbejdsgiver igen. (SHN)

Onsdag 25. juni 2003
TV 2 salg forsinket tre måneder
Offentliggørelsen af udbudsbetingelserne for salget af TV 2 er forsinket, og ventes nu først at være klar til september - tre måneder senere end forventet, oplyser dagbladet Børsen i dag. En afgørende hurdle er TV 2's åbningsbalance som nydannet selskab - og den balance afhænger af EU-Kommissionen. Åbningsbalancen kan ikke afsluttes, før man kender udfaldet af statsstøttesagen, siger bestyrelsesfmd. Erik Ross Pedersen til avisen. (SHN)

Tirsdag 24. juni 2003
Rusland: Statskontrol med tv er nu total
Forud for parlamentsvalget til december og præsidentvalget i marts næste år har Kreml sikret sig fuld kontrol med samtlige, landsdækkende tv-kanaler. I søndags trak det russiske presseministerium stikket ud på den sidste, private landsdækkende tv-station, TVS, og en nyoprettet statslig sportskanal SPORT begyndte umiddelbart herefter at sende på frekvensen, skriver Berlingske Tidende i dag. (SHN)

Tirsdag 24. juni 2003
To nye underholdningsredaktører til TV 2
TV 2 har ansat Gitte Madsen og Mikkel Beha Erichsen som nye underholdningsredaktører i Programafdelingen.De to redaktører har stor erfaring med tv og massekommunikation, herunder tv-erfaring som både program- og konceptudviklere, værter, tilrettelæggere og ledende redaktionelle jobs. Desuden repræsenterer de lang erfaring fra forskellige kulturelle sammenhænge og fra reklamebranchen. Læs mere

Mandag 23. juni 2003
Voldborg tilbage på skærmen
”Mr. Weather” Henrik Voldborg holder en lille pause i pensionisttilværelsen for at delagtiggøre danskerne i sin store viden om vejret. ”Voldborgs vejr” er titlen på programmet, som sendes 10 minutter, kl. 20.50, lige før TV-Avisen på DR1, hver søndag fra 29. juni til 10. august. I programmet drager Voldborg sammen med sine sweaters ud i det danske sommerland og fortæller om vejr og vejrfænomener. Læs mere

Fredag 20. juni 2003
Viasat fordobler programbudget
Viasat løfter allerede nu lidt af sløret for, hvad TV3 og 3+ har på programmet til efteråret. Budgettet til nye, danske egenproduktioner fordobles. Læs mere

Torsdag 19. juni 2003
DR underkendt i Pedal Ove-sagen
Da Højesteret i oktober 1998 dømte journalisterne Jørgen Pedersen og nu afdøde Sten Baadsgaard for injurier i tv-udsendelsen ’Politiets Blinde Øje’, der blev sendt på DR TV den 22. april 1991, blev journalisternes ytringsfrihed efter Menneskeretskonventionens artikel 10 ikke krænket. Læs mere

Onsdag 18. juni 2003
Christine Antorini til DR2
Deadlines faste værtskorps bliver efter sommerferien suppleret med Christine Antorini - tidl. folketingsmedlem for SF og nuværende chef for Forbrugerinformation. Sammen med Connie Hedegaard og Martin Krasnik skal hun fremover bestyre DR 2's daglige nyheds- og debatprogram. Hun afløser Claus Hagen Petersen, der stopper på Deadline for i stedet at blive vært på P1. Læs mere

Onsdag 18. juni 2003
Jes Dorph afløses af Kær i millionær-quiz
Jes Dorph-Petersen har efter nogen tids overvejelse besluttet at stoppe som vært på 'Hvem vil være millionær', skriver B.T. i dag. Som afløser for den uhyre populære vært, der konstant har trukket et million-stort seerpublikum, har TV 2 hyret Peter Kær (billedet), der tidligere har værer vært på millionær-quiz'en ialt 56 gange. Senest har Kær været vært på 'Parlamentet' på TV3. Jes Dorph-Petersen vil nu koncentrere sig om jobbet som vært og udviklingschef på TV2/Nyhederne. (SHN)

Onsdag 18. juni 2003
Socialdemokrat vil se TV 2 Øst i bilagene
Som en reaktion på et kritisk indslag i TV 2 Øst om alkoholforbruget ved Vestsjællands Amts møder og konferencer og amtspolitikernes forbrug af rejser, ønsker den socialdemokratiske gruppeformand i amtet nu at søge aktindsigt i TV 2 Øst's tidsforbrug i forbindelse med det kritiske indslag på TV 2 Øst. Læs mere

Tirsdag 17. juni 2003
Skærmtrolden Hugo går til TvDanmark
Fra mandag den 23. juni gør Skærmtrolden Hugo sin entré på TvDanmark 2, som ny morgenvært. Hver morgen skal Hugo i "Hugo hejsa" præsentere en række forskellige tegnefilm. Inden længe bliver der også mulighed for at skrive og sende tegninger til Hugo. De velkendte spil på skærmen, hvor børn tager på vilde eventyr med Hugo, ligger også i kortene. Hugo er udviklet af det danske spilleudviklingsfirma ITE. (SHN)

1 2 3 4 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002