">



Kontakt os






 

Næsten 1,8 mio. så 'Borgen' i går
Onsdag 2. januar 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
"Jeg har savnet jer," sagde Birgitte Nyborg til sine tidligere partifæller, da DR i går aftes sendte første afsnit af 'Borgen's tredje sæson. Og det var der tilsyneladende også en del danskere der havde. Hele 1,76 mio. seere fulgte nemlig med. Og tv-anmelderne var ganske tilfredse.


DR1 sendte tirsdag aften første afsnit af 3. og sidste sæson af 'Borgen'. Afsnittet blev med 1,76 mio. seere en flot succes for DR. Til samlingning var seertallet for første afsnit af 2. sæson i september 2011 på 1,42 mio.

Afsnittet i går blev i øvrigt det mest sete afsnit nogen sinde af Borgen. Det hidtil mest sete afsnit blev vist den 6. november 2011, hvor 1,67 mio. så Borgen - dengang på både DR1 og DR HD samtidigt.

Tallene stammer fra TNS Gallup.


Anmelderne uddelte roser

Ritzau har tjekket, hvad avisernes anmeldere synes om den nye omgang 'Borgen'.

"Køn, charmerende og imødekommende, men også benhård og skånselsløs, når det virkelig gælder. Hende har man lyst til at tilbringe de næste mange søndage med," skriver Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch om Sidse Babett Knudsen i rollen som nu forhenværende statsminister Birgitte Nyborg.

Han mener, at serien lever op til de høje forventninger, fordi man har turdet ryste posen og nærmest starte forfra.

BT's anmelder Niels Lind Larsen roser seriens hovedforfatter, Adam Price, for at have taget befolkningens politikerlede med i den ny sæson.

"Med sædvanlig god timing har Adam Price luret, hvad nationen sukker efter lige nu: En modig og viljestærk partileder, der ikke vil give værdipolitiske indrømmelser for fingeraftryk på lovgivningen," skriver han.


Foto: Modsat de to første sæsoner af 'Borgen'm så får Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen) og Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen) meget med hinanden at gøre i 3. - og sidste - sæson af DR1's dramasucces 'Borgen'.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002