Kontakt os






 

YouSee med Kanal 5 & TV 2 Sport i HDTV
Torsdag 8. november 2007
Af Karsten Jensen
 
YouSee er gået i gang med at indfri sin målsætning om at levere mere indhold i HDTV-kvalitet. Snart kommer der også dansk produceret HDTV til de danske seere. Fra årsskiftet er YouSee nemlig klar med to nye kanaler, når både Kanal 5 og TV 2 Sport går i luften med hdtv-versioner af de allerede kendte kanaler.
”Vi tror på, at HDTV er fremtidens tv og vi vil derfor øge antallet af hdtv kanaler i vores programflade og tilbyde film i HDTV-kvalitet i vores on-demand tjeneste YouSee Cinema. For os er dette et vigtigt signal fra os til markedet om, at vi arbejder aktivt på hele tiden at styrke hdtv udbuddet. Vi arbejder ud fra en overbevisning om, at hdtv på sigt bliver den foretrukne måde at se tv på.

Ikke mindst fordi op mod halvdelen af de danske husstande i dag har et HD-ready tv,” siger Niels Breining, adm. direktør i YouSee.

De to nye hdtv kanaler bliver foreløbig distribueret uden ekstra beregning og vil kunne ses kvit og frit af de fuldpakkekunder, der tillige har en HDTV-boks.

Lige nu har YouSee udsolgt af HDTV-bokse, men i begyndelsen af 2008 introducerer YouSee to nye digitale modtagerbokse, der tillige kan gengive indhold i HDTV-format.


Fakta om HDTV

HDTV er en forkortelse for high definition tv , eller tv med en høj opløsning i billedkvalitet. Hdtv giver en rigtig god billedkvalitet – langt bedre end det, normale billedrørs-tv er kendt for.

Der er tre krav, der skal være opfyldt for at kunne se HDTV via YouSee:

  • For det første skal ens tv-apparat være " HD Ready ". Det er tilfældet for de fleste fladskærme.
  • For det andet skal man være kabel-tv-kunde hos YouSee, evt. via sin bolig- eller antenneforening, og have adgang til det digitale signal. Det kræver, at man som minimum har abonnement på Mellempakken.
  • For det tredje skal man have en digital HDTV-boks, der kan afkode og gengive HDTV-signalet.

    YouSee har ca. 3.000 kunder med en HDTV-modtager.



  • Funktioner

    Printervenlig version








      · 2018
      · 2017
      · 2016
      · 2015
      · 2014
      · 2013
      · 2012
      · 2011
      · 2010
      · 2009
      · 2008
      · 2007
      · 2006
      · 2005
      · 2004
      · 2003
      · 2002