Kontakt os






 

Nyt magasin på TV 2 Business sætter fokus på 'Corporate spin'
Onsdag 24. august 2016
Af Redaktionen
 
TV 2s nye digitale kanal - TV 2 Business - er nu i luften med et nyt magasin, der handler om professionel kommunikation.
Det nye magasin på TV 2 Business supplerer de øvrige business-magasiner, der alle kan ses on demand på business.tv2.dk og i TV 2 Business-appen.

"Danmark har frem til nu ikke haft et magasin, der handler om professionel virksomhedskommunikation, og da det er et emne, der optager mange – både kommunikations- og marketingfolk men også virksomhedsledere, for hvem den professionelle kommunikation jo er helt afgørende – synes vi, det var oplagt at lave det nye magasin," siger Søren Søltoft, der er redaktør på business-magasinerne.

Magasinet, der får titlen 'Corporate spin', produceres hver torsdag, hvorefter det er tilgængeligt på busines.tv2.dk og i TV 2 Business-appen. Vært på magasinet er Simon Richard Nielsen.

"Magasinet indfanger, analyserer og vurderer alle former for kommunikation fra virksomhederne - lige fra reklamer over pressemeddelelser, offentliggørelse af nye strategier til hvad topcheferne siger til offentligheden fx i forbindelse med regnskaber, fyringer osv.," siger Søren Søltoft.

Ud over aktuelle gæster i studiet er der knyttet faste eksperter til magasinet – bl.a. Mærsks tidligere kommunikationsdirektør, Steen Reeslev, og reklamemanden Simon Vest. I morgen torsdag den 25. august får magasinet bl.a. fokus på den usikkerhed, der er opstået omkring Mærsks fremtid efter udmeldingen om, at "alt er i spil", og så dukker stifteren af Joe & The Juice, Kaspar Basse, op. Han skal forklare - og forsvare - den kontroversielle hvervekampagne, hans firma netop har søsat.


Flere nye magasiner på vej

TV 2 Business er på vej med flere nye magasiner, bl.a. det nye 'Faurholts talentfabrik' med den unge iværksætter, Mads Faurholt, der hjælper nye iværksættere på vej.

TV 2 Business sender løbende nyhedsopdateringer, der også til enhver tid kan ses on demand og indslag for indslag. Den digitale Business-kanal fokuserer på emner som strategi, ledelse, økonomi, nye businesstrends, innovation, iværksætteri og disruption.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002