">



Kontakt os






 

Nu også unge mødre på MTV
Tirsdag 26. april 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Kanal 4 har i lang tid sat fokus på unge mødre - i et program med samme titel. Fra den 16. maj vil MTV gøre det samme i programmet 'Teen Mom'. Det bliver "historien om fire unge mødres kamp for at holde sammen på familie, uddannelse og dét at være ung".

I 'Teen Mom' følger MTV fire af de unge teenagemødres skæbne, som MTV tidligere har fortalt om i '16 & Pregnant'. Selvom fødselsveerne er ovre, er problemerne først lige begyndt for de unge teenagere, skriver MTV i en pressemeddelelse.

De fire nybagte mødre, Janelle, Leah, Chelsea og Kailyn, skal nu stå på egne ben og sørge for både at skaffe penge og ordne bleskift, samtidig med de forsøger at holde familien sammen og at få en uddannelse.

MTV tager i 'Teen Mom' det vigtige emne op med teenagegraviditeter og følger i hvert afsnit de unge pigers hverddag. Problemerne er mange og forskellige, men motivationen er den samme; de unge mødre har ikke tænkt sig at opgive deres drømme uden kamp.

I serien følger MTV Janelle, der kæmper mod sin mor for at beholde forældreretten over sin lille dreng. Og så er der Leah, der ikke kun har én baby at bekymre sig om, hun har nemlig fået tvillinger. Og med et skrantende forhold til pigernes far bliver det ikke lettere, da en af hendes piger muligvis lider af en alvorlig sygdom. Chelsea prøver at gøre alle tilfredse, men står over for en svær beslutning, når det kommer til valget mellem at være sammen med faderen til hendes lille pige, og hendes venner og familie. Til sidst er der Kailyn, der prøver at holde det hele sammen, men det er ikke så let. For hvad skal man lige stille op, når man får følelser for en ny fyr, men stadig bor sammen med sin ekskæreste i svigerfamiliens hus?



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002