Kontakt os






 

'Farmen' - nyt dansk realityprogram på TV3
Torsdag 8. januar 2004
Af Karsten Jensen
 
Dette forår barsler TV3 med et helt nyt dansk realityprogram – nemlig ’Farmen’. Programmet handler om en gruppe vidt forskellige mennesker, der alle - for en tid – har vendt den civiliserede verden ryggen. Sammen skal de – uden at vide noget om landbrugsdrift i øvrigt - forsøge at få hverdagen til at fungere. Programmets vært er den tidligere Robinson-deltager, Sonny Rønne Petersen.
Dramaet tager sin begyndelse, da deltagerne ankommer til en tom farm. Her skal de selv stå for alt ligefra dyrkning af afgrøder til slagtning af dyr. Deltagerne er fra dag ét overladt fuldstændig til sig selv på en farm, der ligger totalt isoleret ved byen Georg i Sydafrika.

Hver uge er der en farmer, der skal lede og fordele arbejdet. Farmeren bestemmer suverænt over de andre, ligesom han eller hun kan bestemme, hvem der gør hvad i forbindelse med ugens opgave. Hver uge får deltagerne nemlig en opgave af værten Sonny Rønne Petersen. Hvis opgaven bliver løst tilfredsstillende, får deltagerne tilført ressourcer til farmen.

Det er endnu uvist hvornår sendestart er for 'Farmen'.

Programmet er tidligere sendt i andre lande med meget stor succes.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002