Kontakt os






 

EU vil ha' mobil-tv på DAB-frekvenser
Torsdag 19. oktober 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Eftersom DAB ikke har fået nogen videre udbredelse, vil EU-kommissionen nu bruge de tomme frekvenser i L-båndet, der er reserveret til DAB, til i stedet at introducere mobil-tv. Dermed er der mulighed for dels at tv til håndholdte modtagere kan introduceres hurtigere over hele Europa end ellers forventet - og dels at hele Europa kommer til at benytte det samme frekvensområde. I Danmak er der dermed udsigt til, at de DAB-frekvenser, der var planlagt anvendt til lokalradio - i stedet vil skulle bruges til tv.
Det er EU-kommissionen og to tunge støtteorganer til kommissionen - Radio Spectrum Committee og Radio Spectrum Policy Group - med repræsentanter fra alle EU-lande, der nu peger på, at ved at bruge de ledige frekvenser i L-båndet til mobil-tv - så vil Europa allerede om et par år kunne have mobil-tv. Det skriver det svenske fagtidsskrift NyTeknik.

"Det er vældigt få lande som overhovedet har nogen brug af båndet og derfor udpeger man det som et egnet bånd, hvis man hurtigt vil få en introduktion af mobile multimediatjenester på en harmoniseret måde i Europa", forklarer My Bergdahl fra den svenske Post- og Telestyrelses spektrumafdeling til det svenske fagtidsskrift NyTeknik.

Forslaget er dog ikke helt uden problemer. L-båndet ligger nemlig på ret høje frekvenser, der giver dårlige rækkevidde. L-båndet ligger på 1.4 GHz, mens de mest "interessante" tv-frekvenser ligger mellem 470 og 862 MHz.

Dermed er det nødvendigt med væsentligt flere sendemaster for at eksempelvis et DVB-H net kan etableres.

Et andet problem er, at de to lande i Europa, der er nået længst med mobil-tv - Italien og Finland - allerede har valgt at anvende de gamle tv-kanaler.

Endeligt gør Nokia opmærksom på, at mobiltelefoner med modtagere til L-båndet bliver dyrere end mobiler til de lavere frekvensbånd.

I Danmark har mediepolitikerne indgået en medieaftale, hvorefter sendemulighederne i L-båndet vil blive udbudt til lokalradioformål snarest muligt med henblik på at fremme "den lokale stemme" i medieudbuddet. Iflg. aftalen kan programvirksomheden indledes 1. april 2007, når Danmark har fuld rådighed over sendemulighederne.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002