Kontakt os






 

Ingen prisstigning på TV3 for kunder hos TDC Kabel TV
Torsdag 21. august 2003
Af Thomas Nielsen
 
TDC Kabel TV har netop indgået en aftale med Viasat om fortsat distribution af TV3, 3+ og Viasat Sport i en årrække. Selv om den nye aftale gælder fra den 1. september, har TDC Kabel TV besluttet ikke at forhøje kundernes priser i år.
TDC Kabel TV forhandler i øjeblikket med samtlige tv- og radiokanaler, og først, når alle forhandlinger er afsluttet, er det muligt at sige, hvordan priserne på kabel-tv bliver påvirket af de nye aftaler. Men det er TDC Kabel TV's klare mål at undgå væsentlige prisstigninger på kabelpakkerne fra 2004.

"Det er vores håb, at vi kan holde kundernes priser i ro efter de igangværende forhandlinger. Men det er naturligvis ikke til at sige, om det vil lykkes, før vi har lukket alle aftaler. Med hensyn til Viasat-aftalen besluttede vi allerede på et tidligt tidspunkt, at vi ikke ville ændre pakkepriserne i år uanset udfaldet af aftalen," siger administrerende direktør Niels Breining, TDC Kabel TV.

Først i løbet af efteråret vil det blive muligt at offentliggøre de fremtidige priser og pakkesammensætninger. De kommende ændringer sker under alle omstændigheder ikke før årsskiftet 2003/2004.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002